En af dem...

Sejt!

Har nu haft min blog i lidt over 2 år og for nyligt ramt over 100000 hits. Det syntes jeg er lidt fedt. Ja det er sjovt at tænke tilbage på den forandring jeg har gennemgået, tænk for 2 år siden blev jeg løsladt sidst( nå jo forresten min prøveløsladelse er også udløbet). Og ja nu føler jeg mig som en nyt menneske, har fået nogle fede fremtidsmål og er alt i alt på rette spor. Er begyndt at hjælpe andre unge, bruger nu det negative til noget positivt. 

-Vil gerne sige tak for alle der støttet mig de sidste par år, og tak til alle jer på bloggen. Ved ikke hvad der kommer til at ske med den, havde overvejet at lukke den ned. Men alligevel ikke, for i ny og næ skal jeg nok få lidt lyst til at læsse af. Og det var egentlig det denne blog betød for mig. At den så har ført til alle mulige vilde ting havde jeg aldrig forestillet mig. 

Så indtil videre for den lov til at blive.

Og til nye læsere vil jeg anbefale at starte fra slut op til start, hvis det gir nogen form for mening. :)

Længe siden..

Hva så Joe fucking længe siden! Har du været inde eller hvad? Mødte Habib han sagde du holdt lav profil.

Ik så meget slapper bare af, er startet på uddannelse og sådan noget.

Hold nu din kæft, hva snakker du om G, mener du det?

Ja den er go´nok, sværger er begyndt at læse, er hoppet helt ud af branchen

Fuck hvorfor det? er du blevet gift eller hvad?

Gad bare ikke mere, kender du ik det? Der er bare mere i livet end fængsel og alt det shit!

Fuck joe, du er blevet ornli integreret, snakker sygt dansk og sådan noget, fedt nok. Hva så laver du heller ik fluss mere?

Hehe.. hva skal sige G, det sku fedt nok at læse igen, vil bare hjælpe andre nu. Fuck fluss, penge betyder intet… det handler om at leve et godt liv og gøre en forskel.

Fuck du syg. Skaffer du mig ikke et job en dag så?

Selvfølgelig min ven..  men begynd med at tage dig selv seriøst, start med noget uddannelse eller noget andet.

Joe jeg gider ikke at læse, det fucking hårdt.

Ja det er fuckin hårdt, tidlig op hverdag og lektier flere timer om dagen, men det er vejen ud. Ellers er det sgu det samme shit…  make money, spend money og så en gang imellem spend time in jail. Ingen fucking udvikling min ven.

Sværger du har ret. Men det svært forstår du?

Hehhehe forstår jeg. G det mig der står op hver morgen kl. 07. Ja jeg forstår, tror du jeg har glemt hvor jeg kommer fra? Sværger jeg er begyndt at lyde som dem nu, men den er go nok du bliver nød til at sætte mål for dit liv, og vide hvor du vil hen.

 Fuck joe, det sgu fedt at se du kommet så langt, en dag gør jeg også

Det håber jeg min ven..  du ved jeg er der hvis du skal bruge hjælp til noget.

Skaf mig lige en nier, seriøst den er gal for tiden.

Hold nu din kæft, du ved hvad jeg mener, hvis jeg skal hjælpe dig i gang med uddannelse eller andet.

Laver bare sjov med dig joe, skulle lige se om du stadig lavet sorte penge.

Jeg mener det, er stoppet fuldstændigt. Håber også du gør snart. Ses min ven, hold ud.

Ses…  forresten du syg nok.  

Bandekonflikten.

Ja hvor skal man starte henne, folk skriver tit og spørger om min mening omkring hele situationen. Så jeg vil prøve at lægge mine tanker og overvejelser omkring den såkaldte bande-konflikt ud.

Baggrund

Hvordan er det hele opstået, ja sådan som jeg forstår det og hvad mit kendskab til miljøet er, så er det udelukkende HA, som har været årsag til denne konflikt med dannelsen af AK81. Hells Angels har bevidst, valgt at starte en krig. De har i mange år været presset hårdt, specielt har der været episoder omkring Jægersborgsgade hvor der er blevet delt øretæver ud til både fuldgyldige HAérer og hangarounds af indvandrere. HA har prøvet at lave såkaldte magtdemonstrationer med at køre rundt og vise muskler i kvarteret. Men er i stor stil blevet mødt med, modvilje fra indvandrerne som ikke har vist nogen form for frygt over for HAérne. Den tid hvor Rockere var ”farlige” er forbi, har HA nok kunne mærke, Indvandrerne har overtaget deres plads i magthierkiet, dermed ikke sagt at HA ikke er holdt op med at tjene penge på kriminalitet. De har valgt en mere sikker og mindre risikobetonet måde at ”lave” deres penge på. På et tidspunkt må ydmygelserne været blevet for meget for HA, og de vælger at starte AK81 op, for at tage kampen op. De (HAérne) har selv for meget at miste, ved for eksempel at ryge i fængsel eller har måske ikke længere fysikken til at kæmpe mod disse indvandrer grupperinger.

Konflikten

Så har der været de forskellige episoder, og primært er vi først begyndt at høre om dem for omkring 10 måneder siden, da en ung fyr bliver skud dræbt i Tingbjerg. Her udråber vores medier her i landet ”bandekrigen” for at være begyndt. Konflikten har været i gang længe på dette tidspunkt kan jeg oplyse, vores blodstørstige medier har bare ikke vidst det. Grunden til at jeg fremhæver medierne er at jeg mener de bærer en stor del af skylden for denne eskalering af konflikten, blandt andet ved at skrive om disse skudepisoder som de gør og måden de hurtigt for vendt det til en os og dem konflikt. Medierne er meget hurtige til at bandeoptegne hele København. Og dette er efter min mening, med til drage enhver småkriminel indvandrer/etniske dansker til miljøet og støtte op omkring sit kvarter/Klub eller sine venner. Der har altid været konflikter blandt kriminelle i Danmark. Men medierne har bare valgt at være aktiv medspiller i denne konflikt, ved at nærmest opfordrer til gengældelses angreb og været med til at skræmme den danske befolkning.

 Men man kan selvfølgelig ikke give medierne skylden for alle disse skudepisoder og drab. Der er ingen tvivl om at det er folkene der gerne vil beskytte/kæmpe om territorier, der er de ansvarlige. Det jeg gerne vil understrege er at der sidder nogle HAér, som er en del af en større mafiaorganisation. Og som har valgt at starte denne konflikt, og det jeg mener er, at disse mennesker er dem som er de egentlige ansvarlige. Det er dem som pumper penge samt våben, ind i AK81. Som for at være en del af HA, er villige til at gøre alt. Den anden part i konflikten, er slet ikke bygget op på samme måde. Ikke at indvandrer grupperne er ofre eller lign. Men det er ikke dem som har startet denne konflikt. Samtidig er der også en ulige vægt mellem ofrene for denne konflikt. Det er værre at miste sin bror eller fætter, end det er at miste en ligegyldig prospekt. Dette giver indvandrerne større bevæggrunde for hævn end det gør for HA. Som i stedet planlægger mere strategisk hvor og hvornår de vil slå til.

Samtidig har de anført af en mand, som anklagemyndigheden i København, har prøvet at få indsat i forvaring, da de mener han er for farlig til at være ude i samfundet. Jønke gør endvidere brug af racistisk hvervning af medlemmer til AK81. Det er med til at forværre konflikten, men samtidig ser man igen medierne, nærmest behandle ham som en popstjerne. Hver gang han åbner munden, skal det i avisen næste dag. Uden at der er nogen der tænker på at hvilke konsekvenser det kan få. Senest har vi set hans ”manifest” ( som jeg i øvrigt mener, er en værre gang klynkeri) blive trykt i aviser og på nettet. Fat det, det er kun skadeligt for vores samfund, jeg mener 100 procent hans slags mennesker skal ties ihjel. Det går helt i den forkerte retning i vores medier med at man nærmest giver Jønke popstjerne status.

Løsning:

Er i ifølge min overbevisning, at politiet vågner op og indser at, HA er en kriminel mafia organasition. Og at politiet, direkte går ind og fængsler de ledende personer i denne konflikt, heriblandt HA´s ledelse og de mest fremtrædende medlemmer af AK81.

Som noget andet burde politikkerne i landet også overveje, at lovgive omkring disse såkaldte MC-klubber.

Man kunne evt. lave en lov der forbød en MC-klub i at eje ”Klublokaler” hvis der gentagne gange, blev fundet stoffer, våben og hælervarer i lokalerne.

Noget andet ville være at, man simpelthen gjorde hash lovligt. Og dermed gik ind og fik pacificeret kampen om hashmarkedet.    

Politiet virker alt for passive i den konflikt, de ved præcis hvilke personer og grupperinger der står bag. De må i samarbejde med politikerne på Københavns rådhus træde i karakter og lave langsigtede løsninger. Og ikke bare læne sig tilbage og agere passiv tilskuer. HA er med til at ødelægge, en integration, som vil tage lang tid at redde. Vi må ikke lade denne konflikt udvikle sig til en racekonflikt.

Til sidst vil jeg gerne gøre det klart, at jeg på ingen måde ønsker at tage part eller udtrykke sympati for nogen af parterne. Der er kun tabere i denne konflikt og ingen vindere. For hvert et liv der går tabt. Er der en mor og far der mister en søn. Søskende der mister en bror, børn der en mister en far. Koner der mister en mand.

 Min dybeste sympati går til de efterladte, af dem som er blevet dræbt i denne konflikt.

Fortiden indhentede mig.

Var hjemme og besøge en ven her i sidste uge.

Det var hyggeligt at hænge ud med ham, vi sad og hyggede. Han havde også en anden kammerat på besøg. En som jeg havde nogle andre fælles bekendte med, men hvad han ikke vidste var, at jeg var raget uklar med de fælles bekendte vi havde for længe siden. Så da hans tlf. ringede fortalte han at han sad sammen med en som de også kendte, shit tænkte jeg, men det var jo for over 2 år siden vi havde haft den konflikt. Og jeg har jo rykket mig så meget siden dengang, og helt holdt med at tænke på det gamle miljø. Så jeg tænkte ikke videre over det, da hans tlf igen ringede efter 10 min. og han gik ned på gaden. Et par minutter efter ringede dørtlf. på og jeg blev bedt om at komme ned på gaden. Uden at tage mine forholdsregler gik jeg ned på gaden.

Men det skulle jeg vidst aldrig have gjort. For nede på gaden stod 5 hærdebrede fyre, godt pumpede og de smilte ligefrem ikke så jeg kunne med det samme se situationen var gal. Jeg prøvede at hilse pænt. Men i det samme fik jeg en skalle, tror nok det var den der brækkede min næse. Sekundet efter var der 3-4 mand mand mod mig. På et tidspunkt ryger jeg ned og rammer med hovedet asfalten. Men det var ikke det værste, for mens jeg lå der. Så skulle jeg for alvor mærke deres vrede, jeg tror samtlige af dem begyndte at sparke og slå på min krop og mit hoved, jeg tog imod det ene spark i hoved efter det andet. Hvor længe det varede har jeg ingen anelse om, for på et tidpunkt hvor jeg prøver at rejse mig op for jeg et spark i hoved med en stor tung vinterstøvle, med en sådan kraft at alt bare sortnede....

Det næste jeg husker er en Ambulancefører spørger om politiet lige må stille mig nogle spørgesmål. Jeg tror nok ambulanceføreren har svaret tilbage at det nok ikke kunne lade sig gøre. Næste stop blev, med blå blink og det hele skadestuen. Her blev jeg genkendt af nogle rødder fra mit gamle miljø, som var på skadestuen med et andet ærinde, men som gerne ville høre hvad der var sket. Hurtigt fik ambulance førerne og sygeplejerskene mig ind i en stue, de vidste jo ikke at det ikke var dem som havde overfaldet mig. Men de ønskede ingen ballede, vi har jo haft rigeligt at se til det sidste halve års tid fortalte en sygeplejeske mig. Og hun så helst at jeg ikke ringede til mine venner, men istedet noget familie.

Mit hoved var svulmet fuldstændig op, og hele min krop værkede af smertene fra de slag jeg havde fået. Brugte de næste par døgn på undersøgelser og blev holdt under observation af sygehuset.

Sidder nu her, er kommet hjem. Har set mig sådan rigtigt i spejlet. Ved ikke hvad jeg skal gøre. Normalt vil man jo gengælde et sådant overfald, men det er jeg alt for langt i min proces til at gøre. Jeg kan ikke lade de gamle gutter finde ud af det. For så ville det jo også eskalere uden at jeg kan gribe ind. tror bare måske man skal komme sig over det. Og tænke fred være med det. For på en eller andet måde er det jo nemesis der har ramt mig. Det ikke mere end et år og nogle måneder siden, hvor det kunne have været mig der deltog i et sådan overfald. Skæbnen er en sjov størrelse.

Godt nok ser jeg ikke alt for godt ud lige nu, men jeg ved og jeg håber at jeg kommer mig over det. Men hvis jeg tager en forkert beslutning nu, ja så er alt det jeg har kæmpet for i det sidste års tid gået tabt. Så perkeren må nok holde ud, og bide det i sig. Fortsætte med sin proces, og fortsætte den rigtige vej. For jeg jeg er der snart, er snart blevet den gode borger jeg gerne ville være.  

Jeg håber dem der overfaldt mig en dag vil kunne forstå konsekvenserne af et overfald, og at de også kommer videre med deres liv. Ville så gerne ha tilbragt en masse tid med min Mor i Juleferien, men nu tør jeg ikke engang at vise hende mit forslået ansigt.

Shiit nu begynder det at kører for meget rundt i mit hoved, må hvile mig. Ses snart igen. 

Det blev for meget.

Jeg stod på stolen og kiggede ud af vinduet med tremmer og hegn for, prøvede at forstå situationen. Men det var som om jeg ikke rigtig kunne acceptere den. Fuck jeg var igen endt i vestre fængsels helvede. Igen var jeg blevet varetægtsfængslet, igen skulle jeg være væk fra mit normale liv, uden min kæreste min familie og venner. Det var som om min krop og tanker ikke igen ville indstille sig på, at andre skulle bestemme min hverdag, eller at politiet og retten bestemte hvornår jeg jeg engang kom ud derfra. Det var lige op til sommeren, og med mit indblik i retssystemet, vidste jeg jo godt at jeg sagtens kunne gøre mig klar til at tilbringe sommeren i en fængselscelle, før der blev tale om ja bare et anklageskrift efter det skulle jeg stadig vente på en eventuel dom. Vestres celler er ulidelige om sommeren, der er ingen frisk luft der kommer ind, der bliver bare varmere og varmere i løbet af dagen. Og om natten når solen er gået ned, ja så afgiver murstene varme som var de sten på en saunaovn. Nej det ville jeg ikke, jeg tænkte og tænkte, på en måde at slippe ud af dette mareridt på. Men der var ingen vej, tankerne fløj rundt inde i mit hoved, som efterårs løvfald i en tornado. Jeg tænkte på min kæreste, ville hun kunne klare det, igen var jeg blevet revet væk fra hende, jeg kunne ikke klare tanken om at jeg ikke kunne være der for hende, når hun endelig fik sin studenterhue og alle de bekymringer jeg havde givet hende lige midt i hendes eksamenstid. Og tank hvad fanden havde jeg udsat min stakkels mor for denne gang, panserne var jo for helvede kommet og stormet hendes lejlighed kl. 06.00 om morgenen. Og revet mig op af hendes sofa, hvor jeg havde sovet den sidste uges tid, af frygt for at blive knaldet hjemme hos mig selv. Fuck fuck fuck!!!.

Sov ikke særlig meget den første nat, så da vagten kom for at tjekke om morgenen, om jeg stadig levede og ikke havde savet mig ud kl. 07.00, ja så vågnede jeg med et chok. Jeg var der stadig, i den usle celle, med tremmer og gitter for vinduet, som var placeret så højt oppe at man skulle stille sig på en stol for at kigge ud. Cellen med det kolde betongulv, og de gule vægge, med mærker efter spytklatter og graffitti ridset ind væggene. Den klamme håndvask i hjørnet, som i realiteten fungere som pissoar, skrivebordet og det hærgede 14 tommer fjernsyn, den 15 cm tykke trædør med kighul som kun kunne åbnes udefra. Ja det hele så ud som plejede, og alle rutinerne var de samme. Jeg tilmeldte mig til at få lov til at gøre min celle ren, alt dette var normal procedure. Da jeg var færdig med at rengøre cellen, var klokken blevet 09.00. 7 timer til gårdtur, 7 timer før jeg kunne få frisk luft. Der var ikke andet at gøre end at stene tv, og ellers prøve at få sovet lidt inden middag. Vågnede da vagten kom med middagsmad, ja den var sgu også stadig klam. Men havde ikke rigtig andet valg end at spise den. Kartofler med en eller anden udefinerbar sovs. Sov igen efter middag.

kl. 1600 kunne jeg høre vagterne gjorde klar til gårdtur. Kiggede lige ud af vinduet og kunne se at der gik vagter ude i gården og i buret hvor selve gårdturen bliver afviklet. Buret er en forholdsvis ny ting, et bur der er 10x20 meter med tag over området i midten, som også fungerer som boldbane. Kom ud og fik frisk luft, og selvfølgelig gloede folk, hvem var jeg nu. Sådan bliver de nye altid tjekket ud, men der var ikke særlig meget ny over mig, efter at ha gået runde mødte jeg hurtigt nogle bekendte, og fik hilst på de andre rødder også. Gav lige min historie om, hvordan jeg var endt der og fik lige deres også. Nogle af dem havde jeg ikke set i lang tid, og med god grund jo. Fik lidt hash, smøger og penge af vennerne, gårdturen sluttede, den var blevet kortere. Der var ikke rigtig nogen på min etage jeg kendte, så jeg meldte mig ikke til fællesskab. Efter aftensmaden, røg jeg en kæmpe joint. Og fuck hvor blev jeg skæv, det var længes siden jeg havde røget.

Alene og forladt.

Hvorfor skulle du ikke være i mit liv

Jeg havde også brug for en til at fortælle mig hvad der er rigtigt og hvad der er forkert

Kigger stadig misundeligt på dem der har en til at vise dem vej

Ville ønske du havde været der til at holde mig i hånden og vise mig vej

Jeg lærte dig ikke engang at kende, jeg var kun et barn da du døde

ved slet ikke hvad jeg har manglet, for jeg var alt for spæd

men jeg ved at savnet er stort, større end alt andet

havde jeg bare vidst hvem du var, havde jeg bare hørt din stemme

ville give alt for at bare kunne tage en snak med dig, bare os to

så du kunne fortælle mig, med dine egne ord at du elskede mig

men du skal vide at jeg er voksen nu, jeg er blevet en mand

har klaret mig på må og få uden dig ved min side

uden dig at støtte mig op af

men du har alligevel altid været der, i mit hjerte

du har fyldt en stor del af mit liv, uden at jeg vidste det

og du vil altid være der, for du var jo min far.

Jeg hader dine nøgler.

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er kvart i 7 du kommer og vækker mig, og ser efter om jeg lever og at jeg ikke er flygtet

Klir klir jeg kan høre dine nøgler              

Klokken er kvart over 7

Du kommer rundt med morgenmadsvognen

Klir klir jeg kan hører dine nøgler

Klokken er kvart i 7

Du kommer for at hente mig til arbejde

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er halv ti

Jeg er kommet tilbage fra arbejde og du kommer og låser døren til min celle

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er 10

Jeg skal tilbage til arbejde du kommer og åbner min dør

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er halv tolv

Jeg kommet tilbage til cellen til fra arbejde og du låser min dør

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er 12

Du kommer rundt med middagsmadvognen

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er halv et

Jeg skal tilbage på arbejde

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er halv tre

Min arbejds dag er færdig, og du kommer og låser min dør

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er fire

Du lukker mig ud  på gårdtur

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er fem

Gårdturen er slut du kommer og låser min dør

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er halv seks

Du kommer rundt med aftensmadvognen

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er seks

Du lukker mig ud af min celle og ind til fællesskab

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er otte

du lukker mig ud af fællesskab og ind på min celle

klir klir jeg kan høre dine nøgler

klokken er kvart over otte

og du kommer med vandvognen og siger godnat

klir klir jeg kan høre dine nøgler

klokken er kvart i ni

du kommer og mærker efter om min dør er låst

klir klir jeg kan høre dine nøgler

klokken er ti

du går din natrunde for at lytte efter om der nogen der taler i mobil

klir klir jeg kan høre dine nøgler

fuck hvor jeg hader dine nøgler!!!

Tanker.

Jeg ved ikke rigtig hvem jeg er mere

Jeg ved heller ikke rigtig hvem jeg var før

Ved slet ikke hvor jeg på vej hen med mit liv

Er jeg et bedre menneske nu

Var jeg et skidt menneske før

Hvad har jeg gjort af onde ting før i tiden

Hvad fik mig til at gøre det

Fortryder jeg noget

Er jeg glad og lykkelig nu

Eller er jeg trist og ulykkelig

Fortjener jeg en denne chance

Kan folk bedre li´mig nu

Eller kan de slet ikke kende mig længere

Mareridt.

I morges skete det så igen, jeg vågnede op helt våd af sved, og mit hjerte det bankede derud af. Jeg havde haft mareridt igen, de kommer en gang imellem, nogle gange går der dage andre gange flere uger imellem.  De handler alle om det samme, jeg er i fængsel.

Jeg har tilbragt en del tid bag murene, og i den tid har jeg også set og oplevet en masse grusomheder. For eksempel fængselsbetjente der mishandler indsatte (magtanvendelser kalder de det vidst selv), folk der begår selvmord, og voldsomme overfald. Og så har en næsten et år lang varetægts fængsling også sat en masse grimme ar på sjælen, når du er varetægtsfængslet så ved du ikke hvornår du kommer ud eller hvad der skal ske med dig, du bliver bare ved med blive stillet for en dommer hver 4 uge. hvor din fængsling bliver forlænget 4 uger og i mit tilfælde foregik det altså næsten et år. I de fleste tilfælde kan en ens advokat ikke stille ret meget op, for de danske byretter er meget indsnævret, på den måde at politianklagerne og dommere tit går op ad hinanden, deler frokoststuer og sikkert også ser hinanden i deres fritid. Hvilket gør at de meget sjældent er uenige og derfor har en forsvarsadvokat tit ikke særlig meget at skulle have sagt, hvad angår fristforlængelser.

Mine mareridt kommer ud af den blå luft, det ikke fordi jeg går og laver kriminalitet, det ikke fordi jeg har dårlig samvittighed, tror jeg er blevet traumatiseret, man hører tit om fængselsbetjente der går psykisk ned pga. af deres arbejde, men hvor er statistikkerne om de indsatte? Jeg tror ikke man kan finde en socialrådgiver hos kriminalforsorgen som kan sige at størstedelen af deres klienter ikke har taget skade af at sidde i fængsel. På den ene eller anden måde, lige meget hvor hård en negl man er så tager det hårdt på en psykisk at sidde i fængsel, og specielt isolations og varetægts fængslingerne er de mest belastende. For mit vedkommende så føler jeg nogen gange at en del af sjæl stadig er indespærret, jeg tror aldrig jeg helt vil komme over det, den uretfærdighed som man er blevet budt af retssystemet og den umenneskelige behandling man har fået af fængselsbetjentene, ja det er noget der efterlader rigtig grimme ar på ens sjæl. Og jeg er overbevist om at det er derfor at jeg har disse mareridt. Nogle gange er de slemme i den forstand, at jeg for eksempel ikke kan komme ud af fængslet eller jeg er låst inde i en celle, andre gange udspiller der sig bare nogle hverdagssituationer fra fængsels hverdagen, og er i og for sig ikke skræmmende, men det er de alligevel for man er jo i fængsel.

Jeg har i alt 5 fængsels ophold bag mig, og man sige hvad man vil, om jeg selv har været skyld idet og om jeg har fortjent det, men al den tid jeg har tilbragt bag murene føler jeg, at det er et stykke af ens liv der bliver taget fra en, og det er helt underligt at tænke tilbage, man føler lidt fængslingerne har været en lang drøm eller rettere sagt et langt mareridt.

Voldsomt overfald.

To unge mænd er blevet anholdt for et meget groft overfald på en bager, hvor de blandt andet har brækket hans næse. Overfaldet har fundet sted i Slagelse, jeg syntes at sådan et fuldstændig meningsløst og bestialsk overvold virkelig er for langt ude. De to unge er blevet anholdt og bliver nok også højst sandsynligt dømt for overfaldet, da de har erkendt omstændighederne og selve episoden er blevet filmet af et overvågningskamera fra den Kvickly hvor bageren arbejder.

Men jeg kan ikke forestille mig at de får mere end 5-6 måneder i fængsel for overfaldet, for de hedder jo hverken Hassan eller Ali, og ergo så er de jo ikke voldelige af natur eller har samme religion som talebannerne. Og af hvad mine erfaringer fortæller mig så undgår du at ramme de høje strafudmålinger det vil sige maksimal straffen, så længe du hedder Petersen eller Jensen til efternavn. Jeg skriver dette lidt grove udsagn, fordi det er sådan jeg har oplevet det, jeg har siddet varetægtsfængslet flere gange og mødt en masse andre mennesker i fængslet, og man går og snakker om hvad man regner med at blive dømt for og man hører om hvad andre har fået i lignende sager. Og ud fra det kan jeg kan altså komme med et sådan udsagn, for det er sådan at det forholder sig i de danske retsale. At der er denne forskel i længden af strafudmålinger er almindelig kendt i de danske fængsler, og kaldes endda for noget så nærliggende som ”perkertillæg”

Men det som jeg egentlig vil skrive om her, er at jeg er blevet virkelig forarget over selve mediedækningen af hændelsen, i Ekstra bladet har man har interviewet en bekendt til de 2 drenge, som har opfordret dem til at blandt andet at melde sig selv til politiet og fortalt om den ene drengs ulykkelige barndom.

Jeg mener og jeg ved at hvis de to knægte havde været lidt mørkere i huden og måske oven i købet havde haft sort hår, så havde EB valgt at dække historien på en helt andet måde, de havde blæst det helt vildt op, sikkert fået dem til at fremstå som bandemedlemmer og kaldt det for et røveri i stedet for overfald. Jeg syntes det er for groft. Det kan ikke være rigtigt at en avis bevidst laver overskrifter som er virkelige grove hver gang der er nogle indvandrere der træder ved siden af, og så når det er etniske danskere der laver noget tilsvarende, ja så skal vi til at høre om deres ulykkelige barndom og så videre.

Med den slags mediedækning kan jeg da godt forstå, at så mange mennesker i Danmark bliver skræmte over indvandrer kriminaliteten i landet. Medierne vil jo gerne få det til at lyde så grotesk som muligt, og hvem er syndebukken det er sgu´ indvandrerne. Hvorfor er det altid noget stort når en person som er mørk i huden går noget forkert?? Hvorfor gør medierne ikke det store nummer ud af det når personen har blondt hår?

Vågn op Danmark, vær kritisk over for den mediedækning du modtager. Lad vær med at tro på alt hvad medierne skriver om indvandrere og lad vær med at lade medierne danne grundlag for dine holdninger omkring indvandrere.

Min første gang.

Ja så det igen blevet tid til at lette hjertet, jeg vil denne gang fortælle om mit første rigtige møde med politiet. Var vel omkring de 12-13 år og det var sommerferie, havde ikke rigtig noget at lave, så hang for det meste bare ud på gaden sammen med nogle andre jævnaldrene.  En dag gik vi en tur mig og så 2 andre, og fik øje på den her nye butik som var åbnet.

Det var en elektronik forretning, som havde al verdens fede ting, som små lommecomputere og andre digitale gadgets. Nogle af tingene var udstillet i nogle udendørs montre som sad på butiksvæggen.

Vi vidste godt at de ting ville vi aldrig få råd til, så da en af os kom med idéen om at vi skulle lave et knæk i montrerne, så var vi hurtige enige. Straks gik planlægningen i gang i ægte Olsen banden stil, vi skulle bruge en boltsaks, skruetrækker, handsker, taske og så skulle der være en af os der holdt udkig imens de 2 andre udførte selve kuppet.  Der gik et par dage med at holde øje med stedet og finde det helt rigtige tidspunkt at gøre det på, alt imens vi fik skaffet remedierne vi skulle bruge. Jeg kan huske at det var en fredag aften vi gjorde det, vi havde gået hele dagen og forberedt os, og der var ingen der måtte vide noget heller ikke de andre i vores klike. Vi ville vente til at det blev mørkt, men det var en af de der sommer aftner hvor solen bare ikke ville gå ned, så klokken har nok været tæt på 22- 23, langt over den tid vi normalt var hjemme på. Men vi gjorde det og alt gik efter planen, bortset fra at vi måtte afbryde et par gange, da der kom folk forbi eller en af os fik kolde fødder. Alt i alt tog det nok en time i alt, men vi fik fat tingene og af sted gik det tilbage til den legeplads vi plejede at hænge ud på.

Dårligt nok havde vi nåede at tjekke vores tyvekoster ud, før vi hørte den første sirene. Og lidt efter så vi de første blå blink, hurtigt fik vi gemt tingene af vejen, og så løb vi ellers alt hvad vi kunne. En politibil fik øje på os ude vejen og satte straks efter os, vi løb hurtigt ind i en baggård og vi kendte jo alle smutveje i kvarteret så vi fik hurtigt et forspring men ikke ret længe, for nu kunne vi pludselig høre hundene, så vi spænede af sted ud af den ene baggård og over i næste, sådan fortsatte det i en små 15-20 minutter, til sidst godt forpustede og i chok over hvor meget politi der var efter os besluttede vi os for at gemme os i nogle affaldscontainere, og der sad vi nok i et kvarter før politihundene fik færten af os. Da vi kunne høre hundene i nærheden, sprang vi ud af affaldscontainerne og prøvede at klatre over hegn, mine 2 venner nåede over men det gjorde jeg ikke. Jeg blev flået ned af hegnet af en politibetjent, og lagt i håndjern, alt imens han råbte og skreg om at jeg vidste hvor de andre 2 var løbet hen, men det vidste jeg selvfølgelig ikke og selvom jeg vidste det så skulle jeg i hvert fald ikke fortælle ham det.

Politimanden hev mig med ud på gaden fra baggården, og her gik det for alvor op for mig at den var gal, aldrig før havde jeg set så meget politi, der var almindelige patruljebiler, hundevogne og civile politibiler der har nok været tæt på 10- 12 i alt. Jeg begyndte for alvor at blive bange, jeg blev sat på bagsædet af en hundepatrulje og imens jeg var ved at tisse i bukserne af skræk over hundene der blev ved med at gø, blev der hele tiden ved med at komme betjente hen til bilen og kigge på mig. Jeg kunne ikke rigtig forstå hvorfor der var så meget politi, men det skulle gå op for mig senere, jeg blev kørt til politistationen og låst inde i en celle.

Der sad jeg så ikke særlig gammel, låst inde i en uhumsk detentionscelle, med ulækre vægge og tis på gulvet, spytklatter på væggene samt graffiti ridset ind over alt, jeg begyndte at tyde de forskellige tags og beskeder der var på væggene, der stod alt lige fra ”4-0 til Palle”, ”fuck politiet” og at en eller anden var en stikker.

En halv time senere kom der en betjent ind og bad om nummeret hjem til mine forældre, først ville jeg ikke give ham det, men da han fortalte mig at ikke ville komme hjem før mine forældre kom og hentede mig, og at valget stod mellem at de enten ringede hjem til mig eller at de kørte hjem og bankede på døren, ja så valgte jeg hurtigt at give ham nummeret. Jeg kunne også høre imens han stod der i døråbningen, at de 2 andre også var blevet taget.

Lidt efter kom ned igen og hentede mig, jeg skulle afhøres. Han fortalte mig at jeg skulle være ærlig, og det var en ret alvorlig sag. Jeg kiggede undrende på ham, jeg forstod ingenting vi havde jo bare stjålet nogle ting fra et udstillingsvindue. Han begyndte så at fortælle om den her taxachauffør som var blevet slået ned af 3 indvandrer drenge, de havde været ret så voldsomme og både brugt køller og skruetrækkere.  Og taxachaufføren var kommet ret så slemt til skade, men der var noget politimanden ikke forstod, det var at ingen af os havde blod på hverken tøj eller sko. Han kiggede lidt på mig og så sagde han indrøm bare det du har gjort, men jeg havde ikke noget at sige til ham andet end at jeg ikke kendte noget til overfaldet. Jeg blev sat ned i detentionscellen igen, og efter 20 min. Kom betjenten ned til mig igen, han fortalte mig at mine 2 medskyldige altså nu havde indrømmet hvorfor vi havde så travlt med at løbe fra politiet.

Ja så gik der vel 20 min. til og så kom min mor og hentede mig fra politistationen. Jeg fik jordens største skideballe på vej hjem, og et par dage efter måtte jeg igen møde op med min mor på stationen og afgive forklaring om hvad der var foregået den fredag aften.

Dette var min første egentlige kontakt med lovens lange arm, men bestemt ikke den sidste, jeg har skrevet en masse om de gange jeg har været i fængsel og hvorfor, og måske lægger jeg det ud på et senere tidspunkt.

DF-syge

Vi er ramt af en epidemi i Danmark som hedder DF-syge, og man er blevet smittet af den når man lader Pia Kjærsgaard og hendes slæng, styre debatten om udlændinge og selv er ligeglad med hvordan de fremmede i ens land bliver behandlet.

Vi udlændinge, nydanskere eller flygtninge vi er ikke sådan som Pia siger vi er.

Hun lyver, hun er racist! Hun vil bare skabe frygt og fordomme i samfundet, hun og hendes parti er som gift, en gift der langsomt æder en op indefra og erstatter det som den har fortæret, med had og fordomme, mod alle os som ikke hedder Jensen eller Rasmussen til efternavn.

DF prøver at skabe en kløft imellem os, de vil ha at danskerne skal tror alle udlændinge er kriminelle, på kontanthjælp, og vil tvinge alle danskere til at konvertere til islam.

Og den anden vej, vil de ha at udlændinge skal tro at de ikke er velkomne i Danmark og at alle danskere er racister som vil ha at vi skal opgive vores tro, og at vi aldrig vil blive accepteret i samfundet.

Men sådan hænger det ikke sammen, Dansk folkeparti er racister og hvis man stemmer på dem eller sympatiserer med deres politik så man også selv en racist. Jeg kan huske den gang før Dansk folkeparti blev et stuerent parti, der tog man ikke deres racistiske propaganda så seriøst, man tænkte vel at i Danmark vi ikke sådan, og vi ved også bedre end at at hoppe på deres propaganda, men desværre fik de indoktrineret deres had og fordomme ud i befolkningen, og sidder nu og er med til at reagere i landets folketing.

Hvis man bare lader dem sprede deres had og fordomme ud i landet, uden at sige dem imod, så er man ligeså slem som dem. Så gør op med dig selv om du syntes det er i orden at, DF er landets 3. Største parti og ved sidste valg fik de tæt på 500.000 stemmer. Jeg skammer mig på mit lands vegne at DF sidder i regeringen. Jeg gør mit for at fortælle folk at det ikke er i orden med mig, men hvad gør du?

 

Kære samfund.

Hvem er du som skal dømme mig

Hvad giver dig retten til at tro du er over mig

Har jeg bedt dig om din mening

Tror du din mening rager mig

Danmark er også mit land

Jeg er født her, opvokset her

Du har ikke større ret til at kalde dig for dansker

End jeg, for jeg har de samme rettigheder som dig

Og du skal slet ikke tænke på at kalde mig for nydansker

Eller 2. Generationsindvandrer for den sags skyld

Jeg sgu ikke vandret nogen steder hen

Jeg har været her altid, hele mit liv

Du kalder mig utilpasset

Siger at jeg er en man skal passe på hvis man ser mig

Du ser ikke mig som person, du kender mig ikke

Du ved ikke hvad jeg tænker eller hvad jeg har at sige

Dit syn på mig er blændet, for bare had og fordomme

Jeg burde være ligeglad med din mening

Men det er jeg ikke, du skal forstå mig

Jeg kan og vil ikke leve op til dine fordomme

Jeg er god og jeg vil andre det godt

Men det kan man ikke sige om dig

Hvis du ikke ændrer dit syn på mig

Så vil du miste mig for altid

Og det vil være dit tab og ikke mit

Så tag dig dog sammen

Vil du virkelig gerne ha denne kløft imellem os

Eller vil du ha at vi skal stå sammen

Jeg vil gerne stå ved din side og være en del af dig

Så tag imod mig og lad os kæmpe sammen

Lad os gøre noget for dig

For jeg tror ikke du er tilfreds med dig selv

Lad os rette op på dine fejl og mangler

Og ikke pege fingre ad dig

Ja du har begået nogle fejl

Men det ligemeget nu, for jeg tror på dig

For jeg ved, at du inderst inde er god nok.

Perker version 2.0

Ja så er jeg blevet opdateret, er netop blevet færdig med et kursus, som fuldstændig har ændret mig som person og ændret hele min måde at tænke og leve på.

Jeg er gået fra at være låst fast i kriminelle tankemønstre, til nu hvor jeg ved at jeg aldrig nogensinde kommer til at være den samme igen, jeg er blevet et bedre menneske. Jeg kan se mig selv i øjnene, og er stolt over ham jeg ser i spejlet. Mit liv er fuld af forandring, jeg er tager min egne beslutninger nu og har store forventninger til selv, jeg tør at sætte mål, ikke bare små mål men også store, jeg har al den tid jeg skal bruge, til at opnå mine mål, for jeg er ikke kriminel længere, så jeg skal ikke gå at tænke på at ryge fængsel.   

Mine valg fremover kommer til at præge mit liv, men nu er det bare sådan at jeg ved at jeg har et valg, jeg bestemmer over mit liv, jeg vælger hvem jeg omgås med, jeg vælger hvad jeg skal beskæftige mig med, jeg VÆLGER!

Jeg ved at jeg har lavet en masse kriminalitet i mit liv, og det kan godt være at min straffeattest er 2 sider lang, og jeg har 5 fængselsophold bag mig. Men det er bare ikke mig mere, det var den gamle perker, jeg er et nyt menneske, har lagt fortiden bag mig. Jeg vil noget med mit liv, jeg vil gi´ igen til samfundet, vil være en del af det. De kriminelle idealer er længere noget der tiltaler mig, jeg vil ikke ha en stor Mercedes og kaste med penge og prøve at være noget jeg ikke er, jeg vil ha en uddannelse og et fornuftigt liv, jeg vil fortsætte min udvikling og hele tiden prøve på at være et bedre jeg.

Aldrig mere tørklæde debat.

Hvorfor skal vi altid være vrede på hinanden, påpege hinandens forskelligheder og kritisere hinanden. Hvorfor ser vi ikke på det positive i livet?

Danmark har taget en drejning siden 11. september, fra at være et samfund hvor der var plads til alle, og vi kunne rumme hinandens forskelligheder til nu hvor det er blevet accepteret i samfundet at være negativt indstillet på alt hvad der er fremmed. Jeg syntes ikke det er ok, jeg er født og opvokset i Danmark og ser det som mit hjemland, jeg er dansker og vil accepteres på lige fod med alle andre i Danmark som kalder sig for eller ser sig selv som danske. Jeg vil leve i et Danmark hvor der ikke findes fremmedhad og vi alle er ligeværdige. Men det for jeg ikke lov til, jeg møder næsten dagligt racisme i alle afskygninger, ja jeg har sort hår og brune øjne, men hvad så? Gør det mig mindre værd eller skal jeg så acceptere mig selv for at være en andenrangs borger i det land hvor jeg født?

Hvorfor lader vi Pia Kjærsgård med hendes Adolf Hitler lignene retorik  og andre racistiske meningsdannere præge samfundsdebatten, er danskere virkelige så fremmedfjendske? Nej det er de ikke i hvert fald ikke dem jeg møder og kender. Men hvem er det så der stemmer på DF? Jeg nægter at tro på myten om at det skulle være dem der bor i de små provinsbyer rundt omkring i landet? Vil disse individer som der stemmer DF, ikke gerne leve i et samfund hvor der plads til alle og hvor vi tager os af hinanden? Jeg nægter at tro på at folk som stemmer på DF kan gå helhjertet ind for deres politik, hvis de bare kender en person som er af anden etnisk herkomst.

Så her er mit forslag til alle jer unge såkaldte 2. Generationsindvandrere, lad os få brudt den onde cirkel, vi skal vise alle racister her i landet at det er ok at være efterkommer af indvandrere og det ikke er synonymt med at være kriminel eller terrorist, vi skal vise dem at vi ser Danmark som vores land, vi bliver nød til at tage hånd om vores yngre brødre fortælle dem  at det ikke er ok at gå med kniv eller at være kriminelle, at de skal tro på samfundet, at de skal uddanne sig og gøre det for deres egen skyld og for at gøre deres forældre stolte, vores forældre kom til Danmark for kunne give os bedre vilkår end de selv havde, for at beskytte os mod fattigdom og krig. Så lad vær med at se Integration som en dårlig eller negativ ting, vi er opvokset i dette land og det kommer vores børn højst sandsynligt også til, vi kommer til at blive gamle i dette samfund, og jeg ville personligt blive meget skuffet hvis jeg som bedstefar skulle se mine børnebørn gå igennem de samme problemer som jeg oplever i min hverdag. Vi skal være med til at skabe et bedre samfund, og det kan lade sig gøre, ved at vi tager aktiv del i samfundet og er med til at forbedre forholdet til danskerne, vi skal vise dem som har fordomme imod os, at vi ikke er sådan, vi skal ikke leve op til det skræmmebillede som DF har skabt om os.

Vi er en del af danmark, uanset hvordan man vender og drejer den. Så netop derfor skal vi være med til at præge vores lille land i en positiv retning. Vi skal være med til at aflive fordommene, racismen og fremmedhadet. Ikke mere tørklædedebat og ikke flere knivoverfald, ville det ikke være skønt? Jeg tror på at det kan lade sig gøre......   gør du?

En ny Perker?

Jeg går for tiden på et kursus, hvor vi lærer at lægge kriminaliteten bag os, og leve et "normalt liv". I starten havde jeg den holdning at de kunne holde deres psykopis for dem selv, men nu er det anderledes, jeg er begyndt at forstå mig selv og er faktisk i en forandringsproces. Man kan ikke ændre sig hvis man ikke ved hvem man er, så det har været en svær proces at komme igennem indtil videre, man arbejder meget med ens kriminalitet, og om de ofre der har været, og hvilke følger det har for dem og samfundet. Og så arbejder vi også en del med tankemønstre. Jeg blev hevet ind til samtale af underviserne her den anden dag, og var først vildt nervøs, men det viste sig at de bare ville give mig ros og gøre mig opmærksom på min udvikling. Jeg føler virkelig for første gang i mit liv at jeg er ved gøre noget der er rigtigt. Og efter at jeg er blevet bevidst om min udvikling, har jeg det virkelig som at de bare skal komme med alt de har, endelig har jeg fundet noget som kan hjælpe mig med alle mine frustrationer og tanker. 

Er også gået i gang med at planlægge min fremtid, indtil videre er planen at jeg skal i gang med et nyt kapitel af mit liv, det ser jeg meget frem til. Og jeg håber at det kan hjælpe mig i min udvikling og fastholde mig i den kriminalitetsfri livsstil, som jeg er kommet til at holde af. Udover det skulle jeg gerne blive afklaret med hensyn til uddannelses valg. Er lidt i tvivl om jeg skal tage en IT- uddannelse eller om jeg skal arbejde med unge der er i kriminalitet eller på vej ud i det. Eller hvem ved måske kan jeg finde en måde at kombinere de to.

Til sidst vil jeg bare tilføje at det kører for perkeren for tiden, han er faktisk glad.

Perkersvin.

Perkersvin det var det ord der fik mig til at gå amok, og ikke det at han gav mig fingeren.

Jeg vil her skrive om en hændelse i mit liv som har gjort at jeg er blevet nød til at lære at kontrollere min vrede, og tage hele mit liv op til genovervejelse.

Det var en skøn varm forårsdag, sådan en dag hvor solen virkelig skinnede igennem, en sådan dag hvor vi bare måtte ud og cruise i cabrioleten, men den kunne ikke starte, vi havde været ude at køre i den dagen før og åbenbart var der en eller anden elektronisk dims, der var brændt af i motoren, så afsted røg vi til Audi-forhandleren efter denne her reservedel.

Vi satte os i min bil og kørte afsted, vi var glade og opstemte på grund af vejret, hørte høj musik for nedrullede vinduer hele vejen derud.

Da vi kom derud og skulle til at dreje ind ad sidevejen, hvor forhandleren lå, kom der en cyklist kørende i høj fart ad cykelstien, og åbenbart har han tænkt at jeg ikke havde set ham, for idet han cykler forbi bilen banker han hårdt i kølerhjelmen og giver mig fingeren. Fint nok fred være med det, men det næste han gjorde var ikke ok, idet han cyklede væk vendte han sig om og råbte fucking perkersvin, det skulle han ikke have gjort.

Det fik mit pis i kog, jeg vendte bilen og satte afsted efter ham, jeg så han kørte over rødt lys, og jeg kørte efter ham, jeg var tæt på at køre ind i en lastbil, men kom over lyskrydset og kunne se at han fes afsted på sin cykel, mine venner prøvede at få mig til at standse bilen, men nej jeg skulle have fat i ham. Jeg fik indhentet ham efter en kilometer eller to, jeg prøvede at få ham til at stoppe men det ville han ikke, og pludselig befandt jeg mig bag ham på cykelstien, og stik mod al fornuft kørte jeg ham over, fuck hvad havde jeg gjort. Jeg fortsatte en lyssignal længere frem og satte mine venner af, jeg måtte tilbage og se hvad der var sket med ham. Da jeg kom tilbage til stedet hvor jeg havde påkørt ham, kunne jeg se at han lå på asfalten blødende, og cyklen lå krøllet sammen oppe i et rækværk. Jeg kunne se at folk hjalp ham, og istedet for at køre hen og hjælpe til, kørte jeg fra stedet, mens jeg var på vej væk kunne jeg se ambulancer og politibiler køre mod stedet.

Jeg blev anholdt inden jeg nåede at melde mig selv, og sad i varetægtsfængsel et godt stykke tid, og fik en lang fængselsdom, som jeg havde fortjent, og det gik op for mig at jeg skal lykkelig over at det ikke var gået værre, han kunne have været død.

Den dag i dag arbejder jeg intensivt med mig selv, og deltager i nogle forløb hvor jeg lærer at håndtere min vrede, og lærer at blive et bedre menneske, og ikke være den der psykopatiske 2. generationsindvandrer der tikker af hvergang der er noget han er utilfreds med eller nogen siger noget han ikke lige kan tåle at høre.

Jeg håber ikke folk bliver alt for stødt over denne historie, men det var altså bare noget jeg havde brug for at komme ud med, jeg vil på et tidspunkt skrive om andre ting jeg har gjort, og det er ikke for at ligge disse handlinger bag mig, men for at bearbejde dem, og komme videre og blive et bedre menneske.

Urolighederne.

Der har som alle ved, den seneste uges tid været en masse uroligheder og påsatte brænde rundt omkring i landet. Det hele startede som sagt på indre Nørrebro, faktisk lige ud for min lejlighed. Jeg bor i kvarteret omkring Blågårds plads. Det som har startet urolighederne i første omgang er at en ældre og respekteret person, blev udsat for en noget hårdhændet behandling af politiet, og det fik altså bægeret til at flyde over. Et par dage senere bliver Mohammed tegningen med bomben i turbanen gentrykt af flere danske aviser, og det udløser så en masse ballede landet over.

I flere uger er unge indvandrere i kvarteret inklusive mig selv været udsat for, at blive stoppet af politiet og blive sigtet for overtrædelse af våben loven, en sigtelse som politiet så frafalder igen når de ikke finder noget ulovligt på en. Man bliver bedt om at tømme sine lommer og så kropsvisiteret, jeg har også hørt om nogle der er blevet bedt om at smide bukserne og så blevet lyst ned på skridtet.

Jeg forstår politiet gør deres arbejde, men forstår ikke deres grove tone, og jeg har det svært med at det næsten kun er os 2. generations indvandrere der bliver udsat for disse ydmygelser på åben gade og til offentlig skue. 

Det som er selve problemet, ifølge mig selv er at de unge føler sig rodløse og som andenrangsborgere i det land hvor de er født og opvokset. Det man burde gøre er at tage hånd om de unge landet over, og få dem til at føle sig som en del af samfundet, hjælpe dem igang med uddannelse og arbejde, istedet for at skubbe dem længere væk. Hvis der ikke bliver taget hånd om disse såkaldte utilpassede unge, så vil det være en fallit erklæring fra samfundets side, for det vores problem.

Trist.

Jeg er så trist for tiden, syntes bare alting er skod, kan ikke vente til det bliver forår. Vinteren er bare så led, folk er sure og man kan mærke det er fordi at de mangler solen i deres liv. selv har jeg aldrig været vinterdepri, men i år har jeg mærket til det. Jeg har bare lyst til at rejse laaangt væk til en skøn bountyø og bare ligge og mærke solens varme stråler, høre havets brusen og lugte til duften af sommer.

Så jeg håber snart at foråret kommer og bringer glæde til folket.

Kriminelle unge.

Man hører altid i medierne at efterkommere af indvandrere og flygninge er overrepræsenteret i diverse statistikker, der omhandler kriminalitet blandt unge.

Men hvorfor er der aldrig nogen der tænker skridtet videre og måske spørger sig selv hvorfor? Hvordan kan det være at Abdullah og Hassan laver så meget kriminalitet?

Jeg mener der er forskellige faktorer der spiller ind, og det er alt fra social arv til den hetz der er imod dem fra mediernes og samfundets side.

Man må og bliver nød til at forstå, at de kriminelle unge indvandrere er en del af samfundet, og i en vis grad også skabt af samfundet. Vi skal tage hånd om disse unge, ikke skubbe dem væk.

Det er en skam at se, at alle lige fra skolelærere og socialrådgivere har udviklet en berøringsangst over for unge kriminelle indvandrere, og selvfølgelig skal man ikke skære alle over en kam. Men det er sørgeligt at se den drejning samfundet har taget, hvor man for få år tilbage, havde den holdning at de skulle hjælpes på rette spor eller hjælpes igang med uddannelse eller arbejde. Så har holdningen ændret sig til nu at man bare skal bure dem inde og give dem lange fængselsdomme, eller endnu værre sende dem hjem til deres forældres hjemlande, hvor de hverken kan sproget eller virkeligheden hører hjemme, for de er jo danskere.

Og jeg tror netop det er det som er vigtigt at få lært de unge, det er at de danskere og at de hører hjemme i dette samfund.

Venner for altid.

Har gået og været vildt frustreret og trist her den sidste uges tid, og har ikke rigtig kunne, sætte en finger på hvad det egentlig var, men har fundet ud af hvad det måske kan være.

Mine 2 bedste venner flytter til sverige, og jeg er glad på deres vegne, men alligevel gør det mig trist, de er helt klart en stor del af mit ikke-kriminelle netværk og det er nogle gutter jeg har kendt hele mit liv. De siger det nok skal gå og vi kommer stadig til at ses og drikke kaffe og ryge vandpibe som vi altid har gjort det. Men jeg tvivler, er bange for at det bliver for svært at holde kontakten, er bange for at miste 2 mennesker som virkelig betyder noget for mig, og som har hjulpet mig igennem en masse ting og som altid har været der for mig.

Det er sjovt at se dem, gå at vælge ting som de skal ha til deres nye lejlighed, men det gør mig sgu ked af det inders inde, for jeg ved nu er det snart ved at være tid.

Så selvom jeg godt ved de ikke læser min blog eller for den sags skyld kender noget til den, så vil jeg bare sige til dem at uanset hvad, så håber jeg at vi altid vil være venner, så fuck om jeg skal tage over en øresundsbro, så skal jeg nok komme og tænde op for vandpiben.

Stop nu.

Jeg har fået nok kan virkelig ikke mere, hvorfor skal jeg altid høre på perker/indvandrer debatten, uanset hvilken situation jeg er i når jeg er ude, om jeg er til jobsamtale, hos kriminalforsorgen, i banken, ude med vennerne, i byen, til bryllup, eller til kærestens familiefødselsdage osv. osv. jeg kunne blive ved i en uendelighed, ligemeget hvor jeg går eller kommer, så skal vi altid ha udlændingesnakken.

Og jeg gider bare ikke mere, har brug for en pause, har brug for at verdnen omkring mig, forstår at perkeren har fået nok. Han gider ikke at snakke om æresdrab, gadeskyderier, knivoverfald, tvangsægteskaber, kulturforskelle, irakkrigen, terror, radikal Islam, Nasar Khader, kriminalitet, grønthandlere og al det der. Nu må det være nok, jeg ville ønske jeg kunne slukke for folks stemmer med en magisk fjernbetjening, når de begyndte på den slags snak. Syntes bare ikke jeg orker mere, det er som om man nærmest bliver overfaldet, af folks fordomme, fobier og mediepåvirkede holdninger angående indvandrere. Hvergang man er i gang med en seriøs debat så er der altid lige en der skal, dreje fokus over på udlændinge.

Så hermed en opfordring til alle, lad vær med at antage at bare fordi, personen du snakker med har en anden hudfarve eller har muslimsk baggrund, eller måske han/hun ikke taler så godt dansk, per automatik har en holdning til de førnævnte emner som er forskellig fra din eller har lyst til at diskutere dem for den sags skyld endvidere forsvare dem.

På forhånd tak.

P.s vi kan tage den igen om et stykke tid, for det er jo nogle vigtige emner at tage op, og det er en vigtig debat for samfundets skyld.

Den første dag...

Den første dag i Nørre Snede Statsfængsel.

Jeg ankom sammen med 4 andre som altså også havde fået den samme fine invitation (indkaldelse) som jeg havde fået. Havde talt lidt med dem i rutebilen undervejs fra Vejle banegård, det hele virkede lidt underligt vi havde alle vores tasker med tøj, på slæb så der var nok ikke en eneste af de andre personer i bussen som ikke vidste hvor vi skulle hen, tror nok de oplever det hver eneste uge året rundt. Der var to som var førstegangsafsonere, jeg kunne se på dem at de var meget nervøse, men jeg fik hurtigt talt dem til ro og fortalte at det ikke var meget slemmere end et højskoleophold, altså hvis de holdte sig indenfor reglerne, både de skrevne fra fængslets side og de uskrevne fra de indsattes side.

Næste stop forlystelsesparken, sagde buschaufføren da vores stoppested kom. Fængslet ligger mere eller mindre midt i Jylland, så det havde været cirka en halv times køretur i bussen. Vi steg ud og kiggede os lidt omkring skov alle vegne, eller rettere sagt granskov, det lærte jeg hen ad vejen, men det kommer vi til en anden gang. Vi steg som sagt ud og kiggede os omkring, kunne se en lang asfalteret vej som førte ind i skoven og et skilt hvorpå der stod Statsfængsel. Vi gik op ad den lange vej og kom til det som hedder centralvagten, her blev de noget overrasket over at se at vi alle var mødt op, de er vant til at folk ikke frivilligt møder op. Så de afviste faktisk den ene af os, ved ikke om han måtte tage turen hele vejen hjem igen eller om de fandt plads til ham i et andet fængsel. De resterende af os blev låst inde i en celle med det samme, hvor vi skal vente på at blive “checket ind”en efter en.

Jeg blev selvfølgelig hevet ud som den første, kom ind på en kontor hvor der sad 3-4 fængselsbetjente, og hurtigt næsten i munden på hinanden fik de fortalt at her skulle man altså opføre sig pænt, og overholde reglerne. Jeg kunne se at den ene af dem åbenbart havde fået mig slået op på computeren, så de vidste godt at her havde de at gøre med en, som var fucking ligeglad med deres regler. Ind røg jeg i en anden celle, hvor jeg måtte lave mit første full monthy show i rækken af mange under mit ophold.

De var vidst ikke helt tilfredse med at de ikke fandt noget på mig, så da jeg havde fået klædt mig på igen og kom ud, så jeg at de havde smidt alt mit tøj, barbergrej, dvdfilm og så videre ud på gulvet, det måtte jeg i øvrigt godt pakke sammen igen, dumme svin tænkte jeg og grinte lidt inden i mig selv. Jeg fik udleveret 2 sække, en med linned og en med dyne og hovedpude. Bagefter blev jeg fulgt op på afdelingen af en betjent, hvor han viste mig min celle, og fortalte om de generelle regler med hensyn til hvad tid man blev låst inde og så videre.

Efter han var gået kom de andre indsatte og hilste pænt på mig, de kunne vidst godt se at de alle lige var blevet rykket et trin nedad på rangstigen. Fra jeg var kommet til jeg havde den første joint i munden gik der måske 15-20 minutter måske mindre og mit første indtryk af fængslet var at det var måske ikke så “ringe endda”. Jeg fandt hurtigt sammen med nogle andre rødder og de fortalte mig lidt om hvem der havde siddet der for nylig og hvem der sad der rundt omkring på de andre afdelinger. Vi spiste en fin middag til aftensmad tilberedt af os selv og ellers blev der bare udvekslet røverhistorier og fortalt om hvor man kom fra og hvem man kender.

Da kl blev 21.30 kom der en betjent og sagde nu var det tid til at sove, så vi skulle gå ind på vores celler som så blev låst udefra, således gik den første dag og aften.

Smerter.

Var i fitness world i går, sammen med min homie. Og desværre har vi en dårlig vane med at køre hinanden op når vi træner, og man kan jo ikke vise svaghed overfor hinanden. Så derfor har jeg virkelig mange smerter i hele min krop, det gør ondt fra top til tå, og jeg har allermest lyst til at bare at blive liggende i min seng under dynen.

Normalt kan jeg godt tåle at presse min krop til det yderste, og jeg elsker at motionere, styrke mine muskler, det giver mig ro i kroppen og i mit sind, plus man for en masse positiv energi. Men i dag gør det altså bare ondt, men som man siger “no pain no gain”.

Jeg har besluttet mig for at løbe et halvmaraton i foråret, nogle vil sige hvorfor dog ikke et rigtigt maraton, det skal jeg sige, fordi jeg har aldrig rigtigt løbet før i mit liv, dog med undtagelse fra de gange man har haft panserne efter sig.

Jeg syntes det er lidt kedeligt at løbe på motionsbånd glæder mig til at det bliver lidt bedre vejr så jeg kan komme i gang med løbetræne udenfor, jeg kigger altid på folk der løber ved søerne når jeg går forbi. Syntes det er sejt at folk løber i den her kulde, så er man altså hardcore i mine øjne, respekt!

fortvivlet.

Er jeg en person

- eller er jeg mon to

Er jeg dansk

- eller er jeg udenlandsk

Er jeg en indvandrer

- eller er jeg en nydansker

Er jeg en kriminel

- eller er jeg ved at finde mig selv

Er jeg ikke tro mod mig selv

- eller er det virkelig hvad jeg vil

Er jeg på rette spor

- eller er det bare noget jeg tror

Er jeg kommet i kontakt med min følsomme side

- eller er det sådan det føles at lide

Er jeg virkelig reel

- eller er ved at tænke mig selv ihjel

En ung mand har mistet livet.

Foto: Kenneth Meyer

En 20-årig mand blev lørdag aften fængslet for drabet mod en 19-årig mand lørdag morgen på Strøget i København.

• Anholdt er tidligere dømt for vold
• Politiet efterlyser to vidner i drabssag
• Slagsmål om hue endte i drab

Det er en yderst tragisk situation med den unge mand der er blevet dræbt i nat, min dybeste medfølelse går til hans efterladte, jeg vil aldrig kunne sætte mig ind i deres sorg eller forstå deres tab. Håber bare at med tiden vil deres smerte føles mindre.

Men samtidig syntes jeg også det er forkasteligt at se medierne straks kaste sig over sagen og dreje fokus hen på at det er kriminelle 2. generationsindvandrere der står bag. Hvorfor skabe al det had i samfundet?

Det er en sørgelig sag, og jeg syntes at man burde vise sin medfølelse til de efterladte og ikke rette sin vrede og frustration mod udlændinge.

En 19 årig ung mand er død, han nået aldrig at opleve livet, det er det der skal fokuseres på og ikke drabsmandens hudfarve eller etniske baggrund.

Fængselsliv

8.oktober 2007

Stod op kl. 09.oo og ville egentlig bare sove videre men skulle jo desværre af sted og vidste at der ikke rigtig var noget at stille op. Så jeg fik taget mig sammen og gik i bad, pakkede mit shit og af sted kom jeg så, min kæreste fulgte mig til hovedbanen, og det var slet ikke fedt at sige farvel, og det gik op for mig fuck jeg skal sgu være væk et godt stykke tid.

Men som man siger “dont do the crime if you cant do the time” så derfor sidder jeg nu i et ic3 toget på vej til fucking Jylland. Og fucking nørre snede statsfængsel.

Sidder og tænker på hvad fanden jeg har givet mig ud i, åbent fængsel hvad fanden er det, andet end en gang spritbilister og førstegangsdømte, fuck hvad skal jeg foretage mig deroppe, hmm lad os håbe der i det mindste er nogen som man kender, så kan man i det mindste fyre den fede og holde de andre nede.

Håber også at deres trænings faciliteter er nogenlunde og at man også kan komme ud og løbe lidt.

Håber også betjentene er nogenlunde så man kan få en stille og rolig afsoning. Der er ikke noget værre en et fængsel hvor de kører nultolerance, for så bliver det lang kamp bare at for at få sin hverdag til køre nogenlunde.

Og tro mig det er vigtigt at få sin hverdag til at gå så hurtigt og uden konfrontationer med vagterne, specielt i de her såkaldte “åbne fængsler”

5. januar 2008

Det var faktisk en fin afsoning og der var heldigvis ikke alt for mange problemer af den ene eller den anden art, men alt det vil jeg fortælle om. Desværre fik jeg ikke lov til at få min bærbare med ind i fængsel, på grund af sikkerhedsregler. Sikkerhed mig et sted hvor solen ikke skinner, de troede bare ikke på at perkeren var reel, og faktisk ikke løj om hans projekt om at skrive om fængselsliv.

Nå men det skal ikke stoppe mig jeg har (desværre) en masse fængselsminder gennem årene, både gode og dårlige, om dem vil jeg gerne begynde at skrive om her på bloggen.

FUCK 2007

Ja så er vi endelig kommet ind det nye år, 2008 jeg ønsker alle jeg kender og dem der læser min blog et rigtigt godt nytår.

Ja for mig vil jeg sige, har det været et rigtigt lorteår, altså 2007 er så glad for at det er overstået. Jeg har tilbragt en tredjedel af året i fængsel, halvdelen af året har jeg været efterlyst, og har regnet mig frem til at kun cirka 60-70 dage er gået sådan nogenlunde i frihed.

Så derfor siger jeg FUCK 2007.

Faktisk har det nok været et af de værste år af mit liv, og jeg håber kun at det bliver bedre nu i det nye år.

En af de positive ting har været denne blog hvor jeg i al hemmelighed har kunne læsse alle mine frustrationer af.

Jeg vil gerne sige tak for alle de positive kommentarer jeg har fået, og kan fortælle til jer der har interesse for mine skriverier, at jeg snart vil begynde at skrive lidt om hvordan det var, for mig at leve som kriminel.

Lidt skal der jo skrives om pansere og fængsel, og alle mulige kup og røverier og alt det lort man nu engang har præsteret gennem de seneste 10 år. Og jeg håber at der til sidst er nok matriale til en bog.

Tak for hjælpen.

Jeg vil gerne fortælle om en oplevelse jeg havde her kort før jul.

Mig og en ven var ude og handle ind i Netto, og da vi havde handlet færdigt og er på vej over mod parkeringspladsen, ser jeg en dame komme ud af et andet supermarked, og hun har en hel indkøbsvogn fuld med vodka og vin, sikkert til noget julefrokost eller lign.

Men der sker altså det at lige i det hun skubber vognen ud af forretningen, så vælter denne vogn desværre ud over hende, sikkert på grund af der er noget brostensbelægning. Jeg reagerer ved at smide alt hvad jeg har i hænderne og løber over og hjælper hende op og spørger om hun er ok, om hun har brug for en ambulance og så videre, sikkert på den måde som de fleste mennesker med et nogenlunde godt hjerte ville have gjort. Udover det for jeg samlet hendes flasker og op, og går ind i butikken og henter en medarbejder der kan hjælpe hende med de flasker der gået i stykker, alt imens jeg trøster hende, da hun er i lettere chok og græder. Da der efterhånden er kommet mange mennesker til og der er styr på situationen går jeg tilbage til parkeringspladsen over mod min ven.

Og han fortæller mig så at det første hun, altså damen jeg hjalp, gjorde var at da hun så mig var at tage sin taske og gemme den under frakken.

 Fuck hvor det bare pissede mig af, at her prøver man på at hjælpe en person, og så det første hun gør når hun ser en perker, det er at gemme sin taske som om jeg var løbet over for at stjæle. Fuck hvor jeg ærger mig over at jeg hjalp hende, og hvis hun læser det her skal hun bare vide at hun er langt ude. Fat det alle perkere er ikke tyveknægte eller dårlige mennesker, vi har også føleser og deriblandt også medfølelse.

Det er en pisse ærgelig situation, for her går man og prøver på at blive et bedre menneske og en god samfundsborger, og går hele tiden og siger til sig selv at jeg ser spøgelser med hensyn til racisme og diskrimination. Og så oplever jeg altså det her, fuck det er sørgeligt. Alle mine fordomme blev til virkelighed, men fuck det jeg ved bedre. fordomme er fordomme og vil aldrig være til nogen nytte, når det kommer til  vise næstekærlighed, uanset hudfarve eller religion.

HAD.

Jo ældre jeg bliver, jo mere hader samfundet mig.

For hver dag der går, bliver jeg mere og mere fremmedgjort.

Had mig ligeså tosset i vil, men i skal vide jeg også hader jer igen.

Selvkontrol.

Er det mon rigtigt, at jeg har lært at beherske min vrede, bare en lille smule?

Døm selv, jeg var ude i lørdags på et sted inde i byen for at spille pool med min kæreste, hendes veninde, og min bedste ven. Vi havde knapt nok fået sat os og bestilt noget at drikke før denne episode sker.

Der kommer en kæmpe overtatoveret (plastik) rocker hen, og begynder at fable om at han skal låne en mobiltelefon og det bare skal være med det samme, jeg kigger mig lidt omkring og orienterer mig af ren refleks, først lige hvem der ser denne situation og om der er video-overvågning på stedet. Jeg får øje på min kæreste og min ven, og istedet for trykke ham plastikrockeren en med det samme eller gøre det der er værre at smadre en flaske i hovedet på ham, prøver jeg på at høre hvad han vil sige og høre ham ad hvad hans problem egentlig er, og hvorfor han er så frembrusende. Han forklarer så om han ikke kan få fat i hans kæreste og en masse andet vrøvl, og jeg finder ud af at det eneste han faktisk er ude på det er, at få fat på sin kæreste. Jeg fortæller ham så at han ikke skal komme med den attitude og frembrusende måde, for så kan man hurtigt misforstå hinanden, og forklarer ham at vi bare er ude for at hygge os og ha en god aften, hvilket han umiddelbart godt kan forstå, og begynder derefter nærmest at lefle for mig og min kammerat.

Og bagefter kommer al den tomme snak, om at han kender en eller anden der hedder hassan, FAT DET DOG! bare fordi man er perker betyder det ikke at man kender samtlige andre udlændinge i danmark eller for den sags skyld bare københavn, vi er ikke rumvæsner eller lign. der har et telepatisk netværk med hinanden, fucking fordomsfulde stive plastikrocker.

Nå men alt endte ihvertfald fredeligt, og han pillede af igen. Jeg ved ikke om det var fordi min kæreste var der, eller om det var fordi der var kamera-overvågning på stedet, at jeg ikke reageret voldsomt. Men jeg håber inderligt at det er fordi jeg er ved at lære at beherske mig selv og min vrede. 

Velkommen Psykose.

Ja så er jeg altså ude igen og denne gang for good. Det har taget utroligt hårdt på mig at sidde inde denne gang. Ved ikke hvorfor men måske er man ved at blive voksen og mere i kontakt med sine følelser. Jeg har altid været iskold og aldrig har jeg ladet mig påvirke af følelser i mit kriminelle liv. Men nu når det er overstået er det svært at vænne sig til, at gå fra at være ligeglad til at faktisk føle noget.

Og føle noget det er netop det jeg gør i øjeblikket, mit sind, min krop, er fyldt med vrede. En vrede jeg slet ikke kan beskrive, den er så intens og overskygger alt i min hverdag. Ved ikke hvem jeg er vred på, er det samfundet? er det fordi VKO fortsætter deres indvandrerfjendtlige regering, er det mig selv? eller er det flere års massivt undertrykkelse af følelser, der pludselig dukker op? eller måske er det bare fængselskuller.

Uanset hvad det er ved jeg at hvis jeg ikke gør noget ved det, så er jeg ihvertfald på vej ind igen. Og det skal jeg ikke.

Jeg var oppe hos krminalforsorgen idag, og snakke en masse og fortælle om hvordan jeg havde det, troede ikke at man kunne påvirke sagsbehandlere deroppe, men det var som om hun godt kunne se den var gal med mig. Så nu skal jeg til samtale hos psykiater og starte i noget kognativ terapi ( anger manegement).

Hun mente at det var meget muligt at jeg har fået en psykose, så det er vel det næste store problem jeg skal takle i mit liv, før jeg kan komme videre med mine store fremtidsplaner om at uddanne mig til pædagog.

Uanset hvad så er det dejligt at være hjemme igen, og jeg vil gerne sige tusind tak for alle de varme kommentarer. Det er så fedt at vide at folk godt kan lide at læse mit shit. 

Og så lig til alle jer fængselsbetjente, pansere, racister og andre dumme svin, hvis ikke kan li min blog. Så hold op med at læse den og specielt hold op med at efterlade dumme kommentarer.

løsladt igen.

Hej alle så er jeg blevet løsladt, dog på prøve... skal nok få skrevet en masse indlæg om fængselsliv og så videre skal bare lige lande først.

Vi ses allesammen.

Ja hvad siger man farvel eller vi ses allesammen, det har været fedt med alle de fede kommentarer, og fede respons.

Jeg tager som sagt afsted imorgen tidlig til Jylland, for at starte min afsoning i Statsfængslet Midtjylland.

Men bare rolig skal nok vende stærkt tilbage efter endt afsoning ogfortsætte min bloq

Psykisk tortur.

Folk siger at det ikke er så slemt at sidde i åbent fængsel, så derfor vil jeg fortælle lidt om forholdene derinde, de fysiske rammer er nogenlunde, ja du har jo dine 6 kvm, og et vindue af plexiglas som du ikke kan åbne og hvis du er heldig har du også tremmer uden for vinduet. Du er ikke låst inde hele dagen kun om natten, cirka fra 21 til 07. Du tilbereder din egen mad, og bestemmer næsten også selv hvad du bliver beskæftiget med. Så det jo alt sammen meget fint. og det skal så også lige nævnes at du kan stikke af fra fængslet uden de store forberedelser, da der ofte ikke er nogen ringmur eller lign.

Det der er hårde ved at sidde i åben fængsel er at du konstant er underlagt et psykisk press, fra vagternes side. De vil og gør alt for at få dig til at gå over stregen, ved at være konstant konfliktsøgende, og få dig til at reagere på en sådan måde at det kan have virket truende på dem, og så er det som om de vinder en lille sejr inde i deres magtliderlige sind.

Og de kan trykke på deres overfaldsalarm, og ligesom være dagens kollega, som satte lidt gang i deres kedelige og grå hverdag. Og at en stakkels indsat ryger i ISO eller Lukket fængsel takket være denne magtdemonstration.

De kan til enhver en tid visitere dig, det vil sige at du skal lave "et live stripshow" foran 2-3 fængselsbetjente, og hvis de er i drillende humør, så skal du også lige sætte dig på hug.

Men heldigvis er vi ikke udsat for de samme som dem i Abu Graib, siger folk men går det i bund og grund ikke ud på det samme, om du er i Irak eller danmark er det jo samme princip, du har fangevogtere på den ene side som vil gøre alt for at straffe dig, selvom det er små bagateller der gør at han/hun kan gøre det. Og på den anden side har vi de kriminelle som er udsat for tortur af den ene eller anden slags af en fangevogter, som i det fleste tilfælde har et alt for forskruet menneskesyn, og som måske ikke har fået at vide at man ikke behandler mennesker på den måde uanset hvad måtte have gjort. For så er man jo ikke spor bedre end dem.

Et digt af en indsat.

Is this a hellish nightmare that I have to awaken from?
Caged and confined, thinking and pondering,
I wonder what human is this
that he should be subjected to imprisonment
that neither improves nor corrects his soul?
Is there no compassion for restoring a man
to contribute to this nation?
Or does the dark side of humanity
see offenders of the law as utter undesirables
unworthy of aid and therapy?
Society, I have been tried and sentenced.
Serving time for violating the law
is not supposed to be a picnic.
But demoralizing and dehumanizing a man
to the dust of the ground does not correct behavior
which got him incarcerated in the first place.
This only fuels the fire,
a fire which, if not handled properly,
will in time burn everything in its path.

Now who is the real criminal?

Statsfængsel here i come.

Ja jeg ville ikke tro det hvis en anden fortalte mig det men det er altså lykkedes mig at booke en celle.

Jeg ringede til Statsfængslet igår, og forklarede dem min situation, og fortalte dem at jeg gerne ville starte min afsoning, det var de sådan set meget glade for at høre, og efter lidt ringen frem og tilbage lykkedes det mig også selv at for lov til at bestemme datoen. Det bliver den 8. oktober, altså nu her på mandag, det er altid rart at starte på noget nyt en mandag morgen, og plus jeg også for tid til pakke mit shit, og sige ordenlig farvel til folk.

Ligenu har jeg det meget underligt og måske også lidt sommerfugle i maven. Er glad for at jeg ikke skal i Vestre Fængsel. Men er på en måde også lidt nervøs for at skulle hele den lange vej til det mørke Jylland. Jeg tror der er et psykologisk aspekt i det, det med at man skal til den anden ende af landet for afsone, for det er jo egentlig ikke særligt langt væk igen, men det tager alligevel 4-5 timer at komme derop. Hvorfor kan de ikke bare lade jyderne afsone i jylland og os fra sjælland her på sjælland.

Her er hvad jeg har fået tilsendt af fængslet: 

Kort orientering
om forholdene i fængslet.

Dette er en meget kortfattet orientering om praktiske forhold, som det er rart at kende
inden afsoningen.

Tøj m.v. Du får udleveret dyne, hovedpude, sengelinned, håndklæde,
viskestykke og arbejdstøj, herunder fodtøj.
Undertøj, strømper og fritidstøj skal medbringes. Eventuelt også
sportstøj.
Vaskemaskine forefindes. Toiletartikler skal medbringes.
Beklædningsgenstande, der viser tilknytning til rockergrupper o.lign.
(f.eks. “rockerveste” og pandebånd) må ikke bæres i anstalten. Dette
gælder også besøgende.

Andre personlige De fleste stuer er kun på 6 m2, og der er ikke plads til ret mange
ejendele. private ting. Af denne grund, og fordi der i perioder sker en del
tyverier, bør man ikke tage for mange og for dyre ting med.
Der er TV og radio på samlingsstuerne.
Du må kun medbringe ét stereoanlæg (med reolhøjtalere) og én
videomaskine. Alle ejendele medbringes på eget ansvar. Kun hvis der
sker fejl fra personalets side, kan fængslet bliver ansvarlig.
Hvis du ønsker at medbringe computer, kan du ringe og drøfte dette
med overvagtmesteren. Det er dog ikke tilladt at medbringe modern
Det er ikke muligt her at nævne alle de ting, der ikke må medtages. Af
“ulovlige” ting kan dog nævnes: TV (der er mulighed for leje),
Mobiltelefoner og andre trådløse telefoner, personsøgere, elektriske
apparater med gløde- og varmelegeme (f.eks. kaffemaskiner og
brødristere), dolke, møbler, væg- og gulvtæpper, lamper og
fotog rafiapparater.
Besiddelse af spiritus, narkotika og sprøjter medfører normalt
øjeblikkelig overførsel til lukket statsfængsel.
Det er ikke tilladt at være i besiddelse af medicin, før det er godkendt
af fængselslægen. Hvis du tager medicin, som er ordineret af egen
læge, skal du ved ankomsten sige det til personalet. De vil så finde ud
af en foreløbig ordning, indtil du får lejlighed til at tale med
fængselslægen eller sygeplejersken.
De indsatte må kun være i besiddelse af 1.500 kr. i anstalten.
Overskydende beløb skal hjemsendes eller anbringes på konto i
anstalten.

Og så har de medsendt en Rejsebon til Dsb og en billet til en rutebil plus en rejseplan, hvor er de dog søde...

Nå men det bliver godt at få det overstået, jeg har ringet og spurgt og det er muligt at medbringe min bærbare, svaret var hverken ja eller nej. Så nu tager jeg den med og skriver en masse om fængselsliv, hvis jeg for den med ind.

Fuck der er kun 4 dage tilbage... tik.tak.tik.tak.tik.tak.tik.tak.

Håber bare ikke at det ser sådan ud.  

Defenitionen af ordet perker.

Perker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

 

Begrebet perker bruges iflg. Dansk Sprognævn ofte ^[1] som et skældsord for en person, der ser ud til at være af mellemøstlig herkomst. Udtrykket kan sidestilles med det nedsættende nigger, der i USA bruges om folk af afrikansk herkomst. Begrebet er ifølge Slangordbogen 1997 muligvis opstået som en sammenblanding af ordene perser og tyrker.

Socialt betonet bibetydning

For nogle mennesker ligger der også en vurdering af en persons sociale adfærd i udtrykket "perker". I denne betydning er det ikke nok, at personen ser ud til at være af mellemøstlig herkomst – vedkommende skal også opføre sig på en måde, der bryder med sociale normer i Danmark. Det kan for eksempel være, at personen opfattes som aggressiv eller provokerende.

Heraf kommer den grovkornede humoristiske vending, at "forskellen på en perker og en indvandrer er, at en indvandrer tilpasser sig de lokale forhold".

Neutral bibetydning

Visse grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk har i dag taget ordet til sig og betegner sig selv som perkere. Her har ordet en mere neutral betydning. Også disse unge vil dog sandsynligvis opfatte ordet som nedsættende, hvis en udenforstående bruger det.

Jeg melder mig.

Jeg har besluttet mig for at melde mig selv. Gider ikke at trække det ud længere og har desuden fået ordnet de mest vigtigste ting, så nu er det på tide at få det overstået, og tage sin straf som en mand.

Imorgen vil jeg kontakte politiet og fortælle at jeg ønsker at afsone min straf, og gerne vil melde mig selv. Det er lidt svært at frivilligt at gå i fængsel, men jeg er sikker på det er en rigtig beslutning, for ellers kan jeg ikke komme videre med mit liv. Man kan nemlig ikke foretage sig en skid, når man er efterlyst.

Jeg regner med at få lov til at komme direkte i åben fængsel, for så kan jeg ligesom få noget ud af min afsoning, med hensyn til lidt træning og få læst nogle bøger og hvem ved få skrevet lidt. Jeg har gået og tænkt på at skrive en novelle eller noget lign. i snart et års tid. Og i fængsel har man vel tid og ro til at skrive.

Men det kan jo også gå den anden vej. og at svinene smider mig i vestre og lader mig rådne derinde, men det håber jeg virkelig ikke. For selv om jeg har været en flittig gæst i vestre fængsel en del gange nu, så orker jeg det virkelig ikke, for jeg har virkelig ændret mig og er holdt med at være kriminel. Så derfor vil det være et helved at sidde derinde og bare rådne istedet for at være i åben fængsel, hvor man i det mindste har telefon kontakt til sin kæreste, familie og venner. Og ligesom kan holde sig lidt update med hvordan ens pårørende har det, og hvad der sker i deres liv.

Men som sagt er det jo ikke min beslutning, og kriminalforsorgen er i bund og grund også total ligeglade, så det er vel skæbnen der bestemmer i sidste ende hvor jeg kommer til at afsone min straf, så jeg håber Inshallah at alt går godt og at det ikke bliver en alt for hård afsoning. 

Verdens bedste kæreste.

Min kæreste er verdens bedste kæreste..   Og det kan godt være at andre folk siger det samme men det er altså min der er den bedste. Jeg elsker hende overalt på jorden, hun er mit et og alt. Min Kæreste er der altid for mig, og jeg hun er verdens smukkeste pige.

Men i dag er hun blevet fyret fra sit arbejde, og hun ringede til mig og græd, fordi de havde fyret hende og hun ikke fik mulighed for at selv sige op som hun havde planlagt. Og hvad gør man når ens elskede er ked af det... Ja jeg bliver ihvertfald selv lidt ked af det, fordi jeg ved hun er en fantastisk pige og hun er fuld af liv og glæde, hendes smil er så flot, at bare man ser hende smile bliver man glad.

Hun er en rigtig fighter og hun kæmper altid, hun har det hårdt tit, men hun klarer den altid, fordi hun aldrig giver op. Og det er nok derfor jeg elsker hende så meget. Og derfor ved jeg at hun klarer den og nok skal finde et nyt job, måske endda noget der er mere hende.

Men tilbage til hvorfor hun er verdens bedste kæreste, det er hun fordi hun havde arrangeret en, surprise fødselsdagsfest for mig igår. Og det er der aldrig nogen der har gjort, og det betød rigtig meget for mig. Og jeg fik gaver og alt muligt så derfor var jeg en rigtig glad perker igår.

Tak Skæbne.

Ja hvad er det man siger man skal aldrig friste skæbnen, og så alligevel?? Efter at have skrevet i min blog og udfordrede skæbnen til en nævekamp og fuld af gå på mod. På vej til min daglige fitnesstræning, iført mit træningstøj og høretelefoner på vej til fitnessworld, med 40-45 km/t på min cykel, midt i myldre tiden, knak min cykelkæde og jeg fik mit livs flyvetur, 2 meter op i luften og så ned igen lige med snotten først. Jeg vågnede ved at der kom en masse folk og prøvede at hjælpe mig det bedste de havde lært, en gut sørgede for at snakke til mig og holde mig vågen, mens en kvinde desperat prøvede at overbevise alarmcentralen om at, det virkeligt var alvorligt nok til at de skulle sende en ambulance. Den kom så og på det tidspunkt var jeg nogenlunde kommet til mig selv, jeg kunne forstå på ambulancefolkene at jeg havde fået slået noget af mine forreste tænder i overmunden ud, brækket/flækket næsen, slået hul i hovedet og en helvedes masse hudafskrabninger over alt på hænder og arme.

Da vi ankom på skadestuen, blev jeg straks kørt ind på en stue og en sygeplejerske gik i gang med at behandle mine sår og skrammer, jeg fik noget smertestillende af en eller anden slags, hvilket gjorde at jeg næsten ikke kunne mærke noget til smerterne. Mens hun gjorde mig klar til lægen kunne tilse mig og sy mig sammen, fortalte hun mig at politiet var på vej, for at afhøre mig angående hvad der var sket, sygeplejersken fortalte at det var normal procedure når man blev afhentet af ambulancen, jeg tænkte fuck jeg havde jo opgivet mit rigtige navn. Det fik mig til at blive klar i hovedet igen. Og heldigvis kom min kæreste og min ven ind på stuen 5-10 minutter efter, og efter deres umiddelbare chockreaktioner, fik jeg sat dem ind i situationen og de fik mig op på benene og af sted.

Fuldstændig forslået og dårligt nok på benene stak jeg altså af fra politiet, inden de kunne nå og komme og anholde mig. Men behandles det skulle jeg jo så en time senere indfandt jeg mig på en skadestue langt væk fra det første sted, her måtte jeg fyre en røver af om et overfald, og så give min brors fødselsdato og cpr-nr. Efter 3-4 timer kom jeg så endelig til og blev behandlet. Lægen konstaterede at jeg kunne komme hjem, men skulle dog vækkes hver anden time hele natten igennem, på grund af hjernerystelsen.

Så her lægger jeg altså nu hos min dejlige kæreste der har passet og plejet mig og været der for mig som hun altid er. Skat jeg elsker dig og tak for din evige støtte, mig og dig kan klare alt, så længe vi er sammen. Og tak til min bedste ven som også altid er der for mig, jeg elsker sgu også dig bro´. Og selvfølgelig tak til de mennesker der stoppede op og hjalp mig, tusind tak det betød virkelig meget for mig, at der var nogle mennesker der havde overskud til at vise noget næste kærlighed og tage sig af en stakkels perker der kom galt af sted, fordi han fristede skæbnen.

Hvorfor?

Hvorfor er jeg efterlyst? Hvorfor kan jeg ikke bare for lov til at leve mit liv ?, og hvorfor er skæbnen så hård en gang i mellem?

Nogle dage oplever man mere modgang end andre dage, og selvfølgelig er det fucking hårdt og stressende og man har bare lyst til råbe eller smadre et eller andet. Normalt ville jeg have taklet det med "Jack Daniels" men ikke mere. Nu er jeg blevet voksen og ansvarlig for mine handlinger, og må lære at takle problemer på den fornuftige måde.

Så bare kom an skæbne, jeg har taget boksehandskerne på og er klar til kamp. Uanset hvad der kommer af problemer min vej, så er jeg klar. Klar til at kæmpe imod og ikke give op, klar fordi jeg har sat mig nogle mål, og jeg ved hvilken vej jeg skal gå, klar fordi jeg vil være et bedre menneske og leve et bedre liv.

Så der er intet der kan pille mig ned, heller ikke en tur i fængsel, luk mig inde i en celle og smid nøglen væk, jeg skal nok klare mig. For medmindre jeg dør, så bliver jeg kun stærkere og stærkere af alt denne modgang. 

Og allerede nu er jeg så stærk så næsten alle slags problemer preller af på mig som var jeg beskyttet af et usynligt skjold.

SÅ BARE KOM AN!

Persona Non Grata

Jo flere fjender
desto mere tryghed
jo flere venner
desto mere tid går fortabt
jo højere skrig
desto større tomhed
jo mere tavshed
desto mere luft for alle
jo større hjerte
desto større jalousi
jo mere tid går fortabt
desto kortere livet bliver
jo kortere livet bliver
desto mere uønsket er man

Mit møde med en Panser.

Jeg er nu efterlyst på 7. døgn, og vil fortælle om det mest griner der skete her i weekenden. Jeg havde lovede at hjælpe til med at male i en vens lejlighed. Så jeg stod op søndag morgen kl. lort med ondt i hoved og det hele. Sagde farvel til elskede kæreste, blev hentet af min kammerat og vi kørte over til ham der  skulle have malet sin lejlighed.

Vi ankommer og for hilst på ham der skal have malet og nogle andre som også er kommet for at hjælpe til. Vi går igang med at male og jeg får lynhurtig lig styr på folk og sætter dem i gang med at slibe og diverse ting som jo skal ordnes før man kan begynde at male.

Der er går cirka en time før v begynder at snakke med hinanden, og ligesom spørge til hvem man er og så videre. Normalt er jeg en meget åben person og er ligeglad med alt og alle og fortæller gerne hvem jeg er og hvad jeg går og laver af "narrestreger" men lige den dag var jeg lidt tilbage holden og fortalte da jeg blev spurgt at jeg var maler. Da jeg så spurgte den anden hvad han lavede, kom det store chock.. Han var sgu panser, fucking politibetjent, min fjende No. 1  Neeej tænkte jeg det kunne ikke passe, stod jeg virkelig og udførte et stykke sort arbejde sammen med en panser??  Nå men mig og min ven kiggede på hinanden og fik lig udvekslede nogle smørrede grin. Vi legede bare med og kom ligesom en i en panser´s tankegang. Han var da meget flink af en panser at være, men han var stadig panser og det kunne man mærke på alle måder, hans holdninger angående alt hvad vi fik diskuteret og snakket om, bar præg af at han var blevet indoktrineret og hjernevasket af politiskolen. Det var hele tiden sådan noget med de alle var ens de kriminelle og sådan noget crap. Og det var os mod dem.

Da vi endelig var færdige og havde tilbragt en hel søndag i selskab med en politimand, kørte vi ham hjem da han pænt bad om et lift, men inden vi fik sagt farvel, spurgte jeg ham om et spørgesmål og fik bekræftet at selvom du prøver at være som dem og endda går hele vejen og bliver en panser... Så vil du altid være en perker i deres øjne.

Brylluppet.

Jeg var til bryllup hos min kæreste´s familie som er danskere, det var kun mit andet danske bryllup, det første var gået meget godt og var også blevet holdt i brudeparrets alkoholfrie ånd, dog blev der serveret lidt øl og likør til kaffen.

Men til dette bryllup var der ingen form for restriktioner på alkohol-delen, kort sagt der skulle festes. Og det kan roligt sige der blev gjort. Der blev serveret alt tænkeligt alkohol. lige fra velkomst drink, hvidvin, rødvin, champagne, øl og alt tænkeligt spiritus.

Og folk blev selfølgelig meget stive, inden servering af natmaden, måtte jeg hjælpe flere af gæsterne hen et sted og sidde og ligefrem servere suppe for dem så de lige kunne holde natten igennem, det skal dog siges at de ikke var fra "vores" side af familien.

Og da folk havde fået lidt at drikke blev der diskuteret alt ligefra kommunisme til menstrations-smerter. Men her fik jeg dog lige lov til at smage lidt af nogle danskeres Df-holdninger...  Men igen ikke noget fra "vores" side af familien. Og det blev egentlig heller ikke til så meget andet end "du er er god nok, gid der var flere som dig" og klassikeren " Ej hvor taler du godt dansk"

Fik da også nævnt overfor svigermor og resten af den nærmeste familie at jeg skulle ind igen og afsone.. Det tog de meget pænt. Men jeg undlod dog lige for høflighedens skyld at nævne at jeg var efterlyst.  

Alt i alt var det et fantaskisk bryllup, med nogle meget flotte taler, specielt gommen´s gik rent ind i alle´s hjerter, da han brød ud i en sang. Og der var ikke et øje tørt, heller ikke hos undertegnede så hårde perker.

Det vi tog hjem havde jeg en underlig følelse i kroppen, ud over at være blevet stiv. Så følte jeg mig faktisk også som en del af min nye danske familie. Og at når jeg engang skal giftes med min vidunderlige kæreste så bliver det nok mere et dansk bryllup end et perkerbryllup. End jeg havde gået og troet. 

Klamme svin.

Det er fucked up at være efterlyst. Bare tanken om at man skal i fængsel, gør en deprimeret. Bare det at man skal væk fra sin kæreste, familie og venner, gør sgu seriøst en ked af det, for når man sidder inde kan det godt være at det er skod og man har det hårdt. Men i sidste ende så er det ens nærmeste der har det værst, de bliver jo også straffet, uden at de har gjort noget.

En ting er at de ikke har kontankt til en, men noget andet er at de også bliver udsat for chikane fra de ansatte i fængselvæsenet, som opfører sig som modbydelige fangevogtere anno 1907. Uden nogen form for medfølelse eller forståelse for de pårørende.

Jeg hader fængselsbetjente de er helt klart de største svin der findes, langt større svin en pansere, det kan slet ikke beskrives med ord hvor stort mit had er til den menneskegruppe....føj.

De kommer i 3 udgaver :

Den venlige, han snakker pænt og passer sit job, og skal egentlig bare have overstået sin vagt så han kan komme hjem igen og væk fra fængslet. Denne type er den mindst svinagtige.

Den Stressede, en der altid er stresset fordi de ikke magter at have et job, højst sandsynlig er han stresset fordi han ikke har de få kompentancer det kræver for at være fængselbetjent. Hvordan kan du blive stresset når din primære arbejdsopgave er at lukke op for folks celler så de kan komme på Toilet eller gårdtur.       Denne type er et ordenligt svin. 

Den Lede, en som ser sit job som at han skal straffe alle de indsatte, en som vil gøre alt for at få dig ned med nakken, feks. ikke udlevere din post, ikke lade dig ringe, glemme dig til gårdtur, først åbne din celle 30-40 min efter du har ringet på. En person som er konstant konfliktsøgende og provokerende i sin opførsel. Som elsker at gøre brug af magtanvendelser, og er den første til at komme sine kollegaer til undsætning, hvis de har trykket på alarmen, og selv om han er den sidste der når der hen skal han nok lige sparke den indsatte i hoved eller lign. bare lige for at hævde sig overfor de andre kollegaer.               Denne type er den værste, også kaldet oversvinet.

her er nogle eksempler på nogle svin:

tak for de venlige kommentarer... keep ém coming.

Hvor kommer jeg fra?

Jeg kommer fra et sted hvor man ikke fortæller om andre.

Et sted hvor man holder sin kæft hvis man bliver spurgt af panserne.

Et sted hvor regler er til for at blive brudt.

Et sted hvor man den ene dag er konge og den næste kan risikere at blive bonde.

Et sted hvor folk ikke ser på dit CV men istedet hører om dit ry.

Et sted hvor stofferne flyder som var det wienerbasser på en politistation.

Et sted hvor du aldrig kan vide dig sikker.

Et sted hvor du altid skal være foreberedt på en slåskamp.

Et sted hvor du ikke ved hvem der er din fjende før det forsent.

Et sted hvor du kun kan stole på ganske få.

Et sted hvor dine venner er din familie.

Et sted hvor drenge bliver til mænd i en ung alder.

Et sted hvor du bliver vejet på dit mod og dine nosser.

Et sted hvor du skal kæmpe hverdag for at få mad på bordet.

Et sted hvor alt for mange dør i en ung alder.

Et sted hvor skydevåben florerer som pest.

Et sted hvor folk kæmper med deres liv for deres område.

Et sted du ikke ønsker dine børn skal vokse op.

Fuck det værste er, at jeg ikke er fra en favela i Brasilien eller en ghetto i New York. Jeg er sgu fra Kongens København...

Skide fremmedarbejder..

Jeg har været i Fields i dag.. og fået et kæmpe chok, fuck var jeg kommet til sverige eller hvad?? alle ekspedienterne snakkede jo svensk?? er det bare mig eller er det total fucked up??  jeg kender de første 50-70 såkaldte udlændinge.. som alle er født og opvokset i danmark, gået i dansk folkeskole, osv. og som snakker et flot og flydende og perfekt forståeligt dansk, men de kan ikke få arbejde i de fine forretninger i fields eller andre steder i københavn. bare fordi de ikke ligner michael eller martin. men fucking skide svenskere som ikke engang vil lære sproget eller prøver på at gøre sig selv forståelige, kan godt få arbejde overalt bare fordi de ikke ser fremmede ud. Det sgu´flot danmark, hvordan kan man bare lade som ingenting og finde sig i at du skal lære svensk for at handle i københavn, bare sålænge du ikke skal glo på en perker!! Fuck ,det sgu ikke os der er perkere i den sammenhæng.. vi har i det mindste dansk pas, svenskerne er sgu fucking fremmedarbejder som bliver accepteret af samfundet, fordi de ligner danskere. hvis det ikke er racisme så ved jeg ikke hvad racisme betyder.

sidste dag

I dag er det den sidste dag inden jeg bliver efterlyst og bliver nød til at gå "under jorden" som det hedder, men det eneste man skal gøre er at ikke at opholde sig på sin folkeregisteradresse. Mens det ikke er særligt hårdt at være efterlyst fysisk, så er det derimod en kæmpebelastning psykisk, hele tiden skal man kigge sig over skulderen hele tiden være opmærksom på politiet, hele tiden vide at når som helst og hvor som helst kan man støde ind i nogle panserbasser, som spørger en efter I.D bare fordi man er mørk i huden og og for dem ser alle perkere ens ud og har altid noget i gære, så de må nok hellere visitere dem, hvilket de næsten altid gør. Men så er det bare om at holde hovedet koldt og fortælle dem et andet navn og håber på det ikke er en panser der kan genkende en fra en efterlysnings seddel fra stationen, desværre findes der de der wannebe supercops, som lige er landet i københavn direkte fra den jyske hede eller fynske opland. som altid inden de kører fra stationen lige tjekker opslagstavlerne... fucking pansere..

hvad skal jeg huske at gøre idag... hmm. vigtigt pak en taske og gøre den klar til at en ven kan hente den og aflevere den i fængslet hvis jeg bliver anholdt lige pludselig. vigtig ting i sådan en taske er : badetøfler, håndklæder, sengetøj, joggingbukser, t-shirts, og masser af rene tights og sokker. det er altid godt at have gjort sådan en taske klar.. det gør det nemmere for dig selv og dine pårørende.

dag 1

I dag er det min første dag jeg skriver og så må vi se hvad det bliver til, jeg har formået at være efterlyst i næsten et helt år, dog med undtagelse af 2 måneders varetægtsfængsel og nu 36 dage uden at være efterlyst..

i morgen bliver jeg efterlyst igen fordi, jeg ikke møder op til afsoning. og så må vi se hvor længe det holder, mens jeg kæmper med mig selv for at finde ud af om jeg skal møde op til afsoning i det mørke jylland, med 2 dages varsel eller om jeg skal få styr på mit shit og lig vente 14 dages tid til at melde mig selv og så tag den hårde tur gennem vestre fængsel og diverse lorte arrrster i danmark. Men ind skal jeg jo og det skal overståes for at jeg kan blive "født på ny" som en ikke-kriminel eller ex-con, ihvertfald er beslutningen taget om at lægge kriminalitetet på hylden, ihvertfald en års tid og så prøve at gå den anden vej, finde mig selv og arbejde hen mod at blive et bedre menneske og en bedre kæreste og en bedre søn.

hvem ved måske er det lige noget for mig at arbejde med unge kriminelle og lærer dem at der er en anden vej end kriminalitet og lære dem at beherske deres gangstarattituder. og fortælle dem at de ikke er glemt af samfundet og at de er en del af dagens og fremtidens danmark.