Min første gang.
Ja så det igen blevet tid til at lette hjertet, jeg vil denne gang fortælle om mit første rigtige møde med politiet. Var vel omkring de 12-13 år og det var sommerferie, havde ikke rigtig noget at lave, så hang for det meste bare ud på gaden sammen med nogle andre jævnaldrene. En dag gik vi en tur mig og så 2 andre, og fik øje på den her nye butik som var åbnet.
Det var en elektronik forretning, som havde al verdens fede ting, som små lommecomputere og andre digitale gadgets. Nogle af tingene var udstillet i nogle udendørs montre som sad på butiksvæggen.
Vi vidste godt at de ting ville vi aldrig få råd til, så da en af os kom med idéen om at vi skulle lave et knæk i montrerne, så var vi hurtige enige. Straks gik planlægningen i gang i ægte Olsen banden stil, vi skulle bruge en boltsaks, skruetrækker, handsker, taske og så skulle der være en af os der holdt udkig imens de 2 andre udførte selve kuppet. Der gik et par dage med at holde øje med stedet og finde det helt rigtige tidspunkt at gøre det på, alt imens vi fik skaffet remedierne vi skulle bruge. Jeg kan huske at det var en fredag aften vi gjorde det, vi havde gået hele dagen og forberedt os, og der var ingen der måtte vide noget heller ikke de andre i vores klike. Vi ville vente til at det blev mørkt, men det var en af de der sommer aftner hvor solen bare ikke ville gå ned, så klokken har nok været tæt på 22- 23, langt over den tid vi normalt var hjemme på. Men vi gjorde det og alt gik efter planen, bortset fra at vi måtte afbryde et par gange, da der kom folk forbi eller en af os fik kolde fødder. Alt i alt tog det nok en time i alt, men vi fik fat tingene og af sted gik det tilbage til den legeplads vi plejede at hænge ud på.
Dårligt nok havde vi nåede at tjekke vores tyvekoster ud, før vi hørte den første sirene. Og lidt efter så vi de første blå blink, hurtigt fik vi gemt tingene af vejen, og så løb vi ellers alt hvad vi kunne. En politibil fik øje på os ude vejen og satte straks efter os, vi løb hurtigt ind i en baggård og vi kendte jo alle smutveje i kvarteret så vi fik hurtigt et forspring men ikke ret længe, for nu kunne vi pludselig høre hundene, så vi spænede af sted ud af den ene baggård og over i næste, sådan fortsatte det i en små 15-20 minutter, til sidst godt forpustede og i chok over hvor meget politi der var efter os besluttede vi os for at gemme os i nogle affaldscontainere, og der sad vi nok i et kvarter før politihundene fik færten af os. Da vi kunne høre hundene i nærheden, sprang vi ud af affaldscontainerne og prøvede at klatre over hegn, mine 2 venner nåede over men det gjorde jeg ikke. Jeg blev flået ned af hegnet af en politibetjent, og lagt i håndjern, alt imens han råbte og skreg om at jeg vidste hvor de andre 2 var løbet hen, men det vidste jeg selvfølgelig ikke og selvom jeg vidste det så skulle jeg i hvert fald ikke fortælle ham det.
Politimanden hev mig med ud på gaden fra baggården, og her gik det for alvor op for mig at den var gal, aldrig før havde jeg set så meget politi, der var almindelige patruljebiler, hundevogne og civile politibiler der har nok været tæt på 10- 12 i alt. Jeg begyndte for alvor at blive bange, jeg blev sat på bagsædet af en hundepatrulje og imens jeg var ved at tisse i bukserne af skræk over hundene der blev ved med at gø, blev der hele tiden ved med at komme betjente hen til bilen og kigge på mig. Jeg kunne ikke rigtig forstå hvorfor der var så meget politi, men det skulle gå op for mig senere, jeg blev kørt til politistationen og låst inde i en celle.
Der sad jeg så ikke særlig gammel, låst inde i en uhumsk detentionscelle, med ulækre vægge og tis på gulvet, spytklatter på væggene samt graffiti ridset ind over alt, jeg begyndte at tyde de forskellige tags og beskeder der var på væggene, der stod alt lige fra ”4-0 til Palle”, ”fuck politiet” og at en eller anden var en stikker.
En halv time senere kom der en betjent ind og bad om nummeret hjem til mine forældre, først ville jeg ikke give ham det, men da han fortalte mig at ikke ville komme hjem før mine forældre kom og hentede mig, og at valget stod mellem at de enten ringede hjem til mig eller at de kørte hjem og bankede på døren, ja så valgte jeg hurtigt at give ham nummeret. Jeg kunne også høre imens han stod der i døråbningen, at de 2 andre også var blevet taget.
Lidt efter kom ned igen og hentede mig, jeg skulle afhøres. Han fortalte mig at jeg skulle være ærlig, og det var en ret alvorlig sag. Jeg kiggede undrende på ham, jeg forstod ingenting vi havde jo bare stjålet nogle ting fra et udstillingsvindue. Han begyndte så at fortælle om den her taxachauffør som var blevet slået ned af 3 indvandrer drenge, de havde været ret så voldsomme og både brugt køller og skruetrækkere. Og taxachaufføren var kommet ret så slemt til skade, men der var noget politimanden ikke forstod, det var at ingen af os havde blod på hverken tøj eller sko. Han kiggede lidt på mig og så sagde han indrøm bare det du har gjort, men jeg havde ikke noget at sige til ham andet end at jeg ikke kendte noget til overfaldet. Jeg blev sat ned i detentionscellen igen, og efter 20 min. Kom betjenten ned til mig igen, han fortalte mig at mine 2 medskyldige altså nu havde indrømmet hvorfor vi havde så travlt med at løbe fra politiet.
Ja så gik der vel 20 min. til og så kom min mor og hentede mig fra politistationen. Jeg fik jordens største skideballe på vej hjem, og et par dage efter måtte jeg igen møde op med min mor på stationen og afgive forklaring om hvad der var foregået den fredag aften.
Dette var min første egentlige kontakt med lovens lange arm, men bestemt ikke den sidste, jeg har skrevet en masse om de gange jeg har været i fængsel og hvorfor, og måske lægger jeg det ud på et senere tidspunkt.
