Sejt!

Har nu haft min blog i lidt over 2 år og for nyligt ramt over 100000 hits. Det syntes jeg er lidt fedt. Ja det er sjovt at tænke tilbage på den forandring jeg har gennemgået, tænk for 2 år siden blev jeg løsladt sidst( nå jo forresten min prøveløsladelse er også udløbet). Og ja nu føler jeg mig som en nyt menneske, har fået nogle fede fremtidsmål og er alt i alt på rette spor. Er begyndt at hjælpe andre unge, bruger nu det negative til noget positivt. 

-Vil gerne sige tak for alle der støttet mig de sidste par år, og tak til alle jer på bloggen. Ved ikke hvad der kommer til at ske med den, havde overvejet at lukke den ned. Men alligevel ikke, for i ny og næ skal jeg nok få lidt lyst til at læsse af. Og det var egentlig det denne blog betød for mig. At den så har ført til alle mulige vilde ting havde jeg aldrig forestillet mig. 

Så indtil videre for den lov til at blive.

Og til nye læsere vil jeg anbefale at starte fra slut op til start, hvis det gir nogen form for mening. :)

Bandekonflikten.

Ja hvor skal man starte henne, folk skriver tit og spørger om min mening omkring hele situationen. Så jeg vil prøve at lægge mine tanker og overvejelser omkring den såkaldte bande-konflikt ud.

Baggrund

Hvordan er det hele opstået, ja sådan som jeg forstår det og hvad mit kendskab til miljøet er, så er det udelukkende HA, som har været årsag til denne konflikt med dannelsen af AK81. Hells Angels har bevidst, valgt at starte en krig. De har i mange år været presset hårdt, specielt har der været episoder omkring Jægersborgsgade hvor der er blevet delt øretæver ud til både fuldgyldige HAérer og hangarounds af indvandrere. HA har prøvet at lave såkaldte magtdemonstrationer med at køre rundt og vise muskler i kvarteret. Men er i stor stil blevet mødt med, modvilje fra indvandrerne som ikke har vist nogen form for frygt over for HAérne. Den tid hvor Rockere var ”farlige” er forbi, har HA nok kunne mærke, Indvandrerne har overtaget deres plads i magthierkiet, dermed ikke sagt at HA ikke er holdt op med at tjene penge på kriminalitet. De har valgt en mere sikker og mindre risikobetonet måde at ”lave” deres penge på. På et tidspunkt må ydmygelserne været blevet for meget for HA, og de vælger at starte AK81 op, for at tage kampen op. De (HAérne) har selv for meget at miste, ved for eksempel at ryge i fængsel eller har måske ikke længere fysikken til at kæmpe mod disse indvandrer grupperinger.

Konflikten

Så har der været de forskellige episoder, og primært er vi først begyndt at høre om dem for omkring 10 måneder siden, da en ung fyr bliver skud dræbt i Tingbjerg. Her udråber vores medier her i landet ”bandekrigen” for at være begyndt. Konflikten har været i gang længe på dette tidspunkt kan jeg oplyse, vores blodstørstige medier har bare ikke vidst det. Grunden til at jeg fremhæver medierne er at jeg mener de bærer en stor del af skylden for denne eskalering af konflikten, blandt andet ved at skrive om disse skudepisoder som de gør og måden de hurtigt for vendt det til en os og dem konflikt. Medierne er meget hurtige til at bandeoptegne hele København. Og dette er efter min mening, med til drage enhver småkriminel indvandrer/etniske dansker til miljøet og støtte op omkring sit kvarter/Klub eller sine venner. Der har altid været konflikter blandt kriminelle i Danmark. Men medierne har bare valgt at være aktiv medspiller i denne konflikt, ved at nærmest opfordrer til gengældelses angreb og været med til at skræmme den danske befolkning.

 Men man kan selvfølgelig ikke give medierne skylden for alle disse skudepisoder og drab. Der er ingen tvivl om at det er folkene der gerne vil beskytte/kæmpe om territorier, der er de ansvarlige. Det jeg gerne vil understrege er at der sidder nogle HAér, som er en del af en større mafiaorganisation. Og som har valgt at starte denne konflikt, og det jeg mener er, at disse mennesker er dem som er de egentlige ansvarlige. Det er dem som pumper penge samt våben, ind i AK81. Som for at være en del af HA, er villige til at gøre alt. Den anden part i konflikten, er slet ikke bygget op på samme måde. Ikke at indvandrer grupperne er ofre eller lign. Men det er ikke dem som har startet denne konflikt. Samtidig er der også en ulige vægt mellem ofrene for denne konflikt. Det er værre at miste sin bror eller fætter, end det er at miste en ligegyldig prospekt. Dette giver indvandrerne større bevæggrunde for hævn end det gør for HA. Som i stedet planlægger mere strategisk hvor og hvornår de vil slå til.

Samtidig har de anført af en mand, som anklagemyndigheden i København, har prøvet at få indsat i forvaring, da de mener han er for farlig til at være ude i samfundet. Jønke gør endvidere brug af racistisk hvervning af medlemmer til AK81. Det er med til at forværre konflikten, men samtidig ser man igen medierne, nærmest behandle ham som en popstjerne. Hver gang han åbner munden, skal det i avisen næste dag. Uden at der er nogen der tænker på at hvilke konsekvenser det kan få. Senest har vi set hans ”manifest” ( som jeg i øvrigt mener, er en værre gang klynkeri) blive trykt i aviser og på nettet. Fat det, det er kun skadeligt for vores samfund, jeg mener 100 procent hans slags mennesker skal ties ihjel. Det går helt i den forkerte retning i vores medier med at man nærmest giver Jønke popstjerne status.

Løsning:

Er i ifølge min overbevisning, at politiet vågner op og indser at, HA er en kriminel mafia organasition. Og at politiet, direkte går ind og fængsler de ledende personer i denne konflikt, heriblandt HA´s ledelse og de mest fremtrædende medlemmer af AK81.

Som noget andet burde politikkerne i landet også overveje, at lovgive omkring disse såkaldte MC-klubber.

Man kunne evt. lave en lov der forbød en MC-klub i at eje ”Klublokaler” hvis der gentagne gange, blev fundet stoffer, våben og hælervarer i lokalerne.

Noget andet ville være at, man simpelthen gjorde hash lovligt. Og dermed gik ind og fik pacificeret kampen om hashmarkedet.    

Politiet virker alt for passive i den konflikt, de ved præcis hvilke personer og grupperinger der står bag. De må i samarbejde med politikerne på Københavns rådhus træde i karakter og lave langsigtede løsninger. Og ikke bare læne sig tilbage og agere passiv tilskuer. HA er med til at ødelægge, en integration, som vil tage lang tid at redde. Vi må ikke lade denne konflikt udvikle sig til en racekonflikt.

Til sidst vil jeg gerne gøre det klart, at jeg på ingen måde ønsker at tage part eller udtrykke sympati for nogen af parterne. Der er kun tabere i denne konflikt og ingen vindere. For hvert et liv der går tabt. Er der en mor og far der mister en søn. Søskende der mister en bror, børn der en mister en far. Koner der mister en mand.

 Min dybeste sympati går til de efterladte, af dem som er blevet dræbt i denne konflikt.

Jeg hader dine nøgler.

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er kvart i 7 du kommer og vækker mig, og ser efter om jeg lever og at jeg ikke er flygtet

Klir klir jeg kan høre dine nøgler              

Klokken er kvart over 7

Du kommer rundt med morgenmadsvognen

Klir klir jeg kan hører dine nøgler

Klokken er kvart i 7

Du kommer for at hente mig til arbejde

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er halv ti

Jeg er kommet tilbage fra arbejde og du kommer og låser døren til min celle

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er 10

Jeg skal tilbage til arbejde du kommer og åbner min dør

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er halv tolv

Jeg kommet tilbage til cellen til fra arbejde og du låser min dør

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er 12

Du kommer rundt med middagsmadvognen

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er halv et

Jeg skal tilbage på arbejde

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er halv tre

Min arbejds dag er færdig, og du kommer og låser min dør

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er fire

Du lukker mig ud  på gårdtur

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er fem

Gårdturen er slut du kommer og låser min dør

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er halv seks

Du kommer rundt med aftensmadvognen

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er seks

Du lukker mig ud af min celle og ind til fællesskab

Klir klir jeg kan høre dine nøgler

Klokken er otte

du lukker mig ud af fællesskab og ind på min celle

klir klir jeg kan høre dine nøgler

klokken er kvart over otte

og du kommer med vandvognen og siger godnat

klir klir jeg kan høre dine nøgler

klokken er kvart i ni

du kommer og mærker efter om min dør er låst

klir klir jeg kan høre dine nøgler

klokken er ti

du går din natrunde for at lytte efter om der nogen der taler i mobil

klir klir jeg kan høre dine nøgler

fuck hvor jeg hader dine nøgler!!!

Tanker.

Jeg ved ikke rigtig hvem jeg er mere

Jeg ved heller ikke rigtig hvem jeg var før

Ved slet ikke hvor jeg på vej hen med mit liv

Er jeg et bedre menneske nu

Var jeg et skidt menneske før

Hvad har jeg gjort af onde ting før i tiden

Hvad fik mig til at gøre det

Fortryder jeg noget

Er jeg glad og lykkelig nu

Eller er jeg trist og ulykkelig

Fortjener jeg en denne chance

Kan folk bedre li´mig nu

Eller kan de slet ikke kende mig længere

Mareridt.

I morges skete det så igen, jeg vågnede op helt våd af sved, og mit hjerte det bankede derud af. Jeg havde haft mareridt igen, de kommer en gang imellem, nogle gange går der dage andre gange flere uger imellem.  De handler alle om det samme, jeg er i fængsel.

Jeg har tilbragt en del tid bag murene, og i den tid har jeg også set og oplevet en masse grusomheder. For eksempel fængselsbetjente der mishandler indsatte (magtanvendelser kalder de det vidst selv), folk der begår selvmord, og voldsomme overfald. Og så har en næsten et år lang varetægts fængsling også sat en masse grimme ar på sjælen, når du er varetægtsfængslet så ved du ikke hvornår du kommer ud eller hvad der skal ske med dig, du bliver bare ved med blive stillet for en dommer hver 4 uge. hvor din fængsling bliver forlænget 4 uger og i mit tilfælde foregik det altså næsten et år. I de fleste tilfælde kan en ens advokat ikke stille ret meget op, for de danske byretter er meget indsnævret, på den måde at politianklagerne og dommere tit går op ad hinanden, deler frokoststuer og sikkert også ser hinanden i deres fritid. Hvilket gør at de meget sjældent er uenige og derfor har en forsvarsadvokat tit ikke særlig meget at skulle have sagt, hvad angår fristforlængelser.

Mine mareridt kommer ud af den blå luft, det ikke fordi jeg går og laver kriminalitet, det ikke fordi jeg har dårlig samvittighed, tror jeg er blevet traumatiseret, man hører tit om fængselsbetjente der går psykisk ned pga. af deres arbejde, men hvor er statistikkerne om de indsatte? Jeg tror ikke man kan finde en socialrådgiver hos kriminalforsorgen som kan sige at størstedelen af deres klienter ikke har taget skade af at sidde i fængsel. På den ene eller anden måde, lige meget hvor hård en negl man er så tager det hårdt på en psykisk at sidde i fængsel, og specielt isolations og varetægts fængslingerne er de mest belastende. For mit vedkommende så føler jeg nogen gange at en del af sjæl stadig er indespærret, jeg tror aldrig jeg helt vil komme over det, den uretfærdighed som man er blevet budt af retssystemet og den umenneskelige behandling man har fået af fængselsbetjentene, ja det er noget der efterlader rigtig grimme ar på ens sjæl. Og jeg er overbevist om at det er derfor at jeg har disse mareridt. Nogle gange er de slemme i den forstand, at jeg for eksempel ikke kan komme ud af fængslet eller jeg er låst inde i en celle, andre gange udspiller der sig bare nogle hverdagssituationer fra fængsels hverdagen, og er i og for sig ikke skræmmende, men det er de alligevel for man er jo i fængsel.

Jeg har i alt 5 fængsels ophold bag mig, og man sige hvad man vil, om jeg selv har været skyld idet og om jeg har fortjent det, men al den tid jeg har tilbragt bag murene føler jeg, at det er et stykke af ens liv der bliver taget fra en, og det er helt underligt at tænke tilbage, man føler lidt fængslingerne har været en lang drøm eller rettere sagt et langt mareridt.

Voldsomt overfald.

To unge mænd er blevet anholdt for et meget groft overfald på en bager, hvor de blandt andet har brækket hans næse. Overfaldet har fundet sted i Slagelse, jeg syntes at sådan et fuldstændig meningsløst og bestialsk overvold virkelig er for langt ude. De to unge er blevet anholdt og bliver nok også højst sandsynligt dømt for overfaldet, da de har erkendt omstændighederne og selve episoden er blevet filmet af et overvågningskamera fra den Kvickly hvor bageren arbejder.

Men jeg kan ikke forestille mig at de får mere end 5-6 måneder i fængsel for overfaldet, for de hedder jo hverken Hassan eller Ali, og ergo så er de jo ikke voldelige af natur eller har samme religion som talebannerne. Og af hvad mine erfaringer fortæller mig så undgår du at ramme de høje strafudmålinger det vil sige maksimal straffen, så længe du hedder Petersen eller Jensen til efternavn. Jeg skriver dette lidt grove udsagn, fordi det er sådan jeg har oplevet det, jeg har siddet varetægtsfængslet flere gange og mødt en masse andre mennesker i fængslet, og man går og snakker om hvad man regner med at blive dømt for og man hører om hvad andre har fået i lignende sager. Og ud fra det kan jeg kan altså komme med et sådan udsagn, for det er sådan at det forholder sig i de danske retsale. At der er denne forskel i længden af strafudmålinger er almindelig kendt i de danske fængsler, og kaldes endda for noget så nærliggende som ”perkertillæg”

Men det som jeg egentlig vil skrive om her, er at jeg er blevet virkelig forarget over selve mediedækningen af hændelsen, i Ekstra bladet har man har interviewet en bekendt til de 2 drenge, som har opfordret dem til at blandt andet at melde sig selv til politiet og fortalt om den ene drengs ulykkelige barndom.

Jeg mener og jeg ved at hvis de to knægte havde været lidt mørkere i huden og måske oven i købet havde haft sort hår, så havde EB valgt at dække historien på en helt andet måde, de havde blæst det helt vildt op, sikkert fået dem til at fremstå som bandemedlemmer og kaldt det for et røveri i stedet for overfald. Jeg syntes det er for groft. Det kan ikke være rigtigt at en avis bevidst laver overskrifter som er virkelige grove hver gang der er nogle indvandrere der træder ved siden af, og så når det er etniske danskere der laver noget tilsvarende, ja så skal vi til at høre om deres ulykkelige barndom og så videre.

Med den slags mediedækning kan jeg da godt forstå, at så mange mennesker i Danmark bliver skræmte over indvandrer kriminaliteten i landet. Medierne vil jo gerne få det til at lyde så grotesk som muligt, og hvem er syndebukken det er sgu´ indvandrerne. Hvorfor er det altid noget stort når en person som er mørk i huden går noget forkert?? Hvorfor gør medierne ikke det store nummer ud af det når personen har blondt hår?

Vågn op Danmark, vær kritisk over for den mediedækning du modtager. Lad vær med at tro på alt hvad medierne skriver om indvandrere og lad vær med at lade medierne danne grundlag for dine holdninger omkring indvandrere.

Min første gang.

Ja så det igen blevet tid til at lette hjertet, jeg vil denne gang fortælle om mit første rigtige møde med politiet. Var vel omkring de 12-13 år og det var sommerferie, havde ikke rigtig noget at lave, så hang for det meste bare ud på gaden sammen med nogle andre jævnaldrene.  En dag gik vi en tur mig og så 2 andre, og fik øje på den her nye butik som var åbnet.

Det var en elektronik forretning, som havde al verdens fede ting, som små lommecomputere og andre digitale gadgets. Nogle af tingene var udstillet i nogle udendørs montre som sad på butiksvæggen.

Vi vidste godt at de ting ville vi aldrig få råd til, så da en af os kom med idéen om at vi skulle lave et knæk i montrerne, så var vi hurtige enige. Straks gik planlægningen i gang i ægte Olsen banden stil, vi skulle bruge en boltsaks, skruetrækker, handsker, taske og så skulle der være en af os der holdt udkig imens de 2 andre udførte selve kuppet.  Der gik et par dage med at holde øje med stedet og finde det helt rigtige tidspunkt at gøre det på, alt imens vi fik skaffet remedierne vi skulle bruge. Jeg kan huske at det var en fredag aften vi gjorde det, vi havde gået hele dagen og forberedt os, og der var ingen der måtte vide noget heller ikke de andre i vores klike. Vi ville vente til at det blev mørkt, men det var en af de der sommer aftner hvor solen bare ikke ville gå ned, så klokken har nok været tæt på 22- 23, langt over den tid vi normalt var hjemme på. Men vi gjorde det og alt gik efter planen, bortset fra at vi måtte afbryde et par gange, da der kom folk forbi eller en af os fik kolde fødder. Alt i alt tog det nok en time i alt, men vi fik fat tingene og af sted gik det tilbage til den legeplads vi plejede at hænge ud på.

Dårligt nok havde vi nåede at tjekke vores tyvekoster ud, før vi hørte den første sirene. Og lidt efter så vi de første blå blink, hurtigt fik vi gemt tingene af vejen, og så løb vi ellers alt hvad vi kunne. En politibil fik øje på os ude vejen og satte straks efter os, vi løb hurtigt ind i en baggård og vi kendte jo alle smutveje i kvarteret så vi fik hurtigt et forspring men ikke ret længe, for nu kunne vi pludselig høre hundene, så vi spænede af sted ud af den ene baggård og over i næste, sådan fortsatte det i en små 15-20 minutter, til sidst godt forpustede og i chok over hvor meget politi der var efter os besluttede vi os for at gemme os i nogle affaldscontainere, og der sad vi nok i et kvarter før politihundene fik færten af os. Da vi kunne høre hundene i nærheden, sprang vi ud af affaldscontainerne og prøvede at klatre over hegn, mine 2 venner nåede over men det gjorde jeg ikke. Jeg blev flået ned af hegnet af en politibetjent, og lagt i håndjern, alt imens han råbte og skreg om at jeg vidste hvor de andre 2 var løbet hen, men det vidste jeg selvfølgelig ikke og selvom jeg vidste det så skulle jeg i hvert fald ikke fortælle ham det.

Politimanden hev mig med ud på gaden fra baggården, og her gik det for alvor op for mig at den var gal, aldrig før havde jeg set så meget politi, der var almindelige patruljebiler, hundevogne og civile politibiler der har nok været tæt på 10- 12 i alt. Jeg begyndte for alvor at blive bange, jeg blev sat på bagsædet af en hundepatrulje og imens jeg var ved at tisse i bukserne af skræk over hundene der blev ved med at gø, blev der hele tiden ved med at komme betjente hen til bilen og kigge på mig. Jeg kunne ikke rigtig forstå hvorfor der var så meget politi, men det skulle gå op for mig senere, jeg blev kørt til politistationen og låst inde i en celle.

Der sad jeg så ikke særlig gammel, låst inde i en uhumsk detentionscelle, med ulækre vægge og tis på gulvet, spytklatter på væggene samt graffiti ridset ind over alt, jeg begyndte at tyde de forskellige tags og beskeder der var på væggene, der stod alt lige fra ”4-0 til Palle”, ”fuck politiet” og at en eller anden var en stikker.

En halv time senere kom der en betjent ind og bad om nummeret hjem til mine forældre, først ville jeg ikke give ham det, men da han fortalte mig at ikke ville komme hjem før mine forældre kom og hentede mig, og at valget stod mellem at de enten ringede hjem til mig eller at de kørte hjem og bankede på døren, ja så valgte jeg hurtigt at give ham nummeret. Jeg kunne også høre imens han stod der i døråbningen, at de 2 andre også var blevet taget.

Lidt efter kom ned igen og hentede mig, jeg skulle afhøres. Han fortalte mig at jeg skulle være ærlig, og det var en ret alvorlig sag. Jeg kiggede undrende på ham, jeg forstod ingenting vi havde jo bare stjålet nogle ting fra et udstillingsvindue. Han begyndte så at fortælle om den her taxachauffør som var blevet slået ned af 3 indvandrer drenge, de havde været ret så voldsomme og både brugt køller og skruetrækkere.  Og taxachaufføren var kommet ret så slemt til skade, men der var noget politimanden ikke forstod, det var at ingen af os havde blod på hverken tøj eller sko. Han kiggede lidt på mig og så sagde han indrøm bare det du har gjort, men jeg havde ikke noget at sige til ham andet end at jeg ikke kendte noget til overfaldet. Jeg blev sat ned i detentionscellen igen, og efter 20 min. Kom betjenten ned til mig igen, han fortalte mig at mine 2 medskyldige altså nu havde indrømmet hvorfor vi havde så travlt med at løbe fra politiet.

Ja så gik der vel 20 min. til og så kom min mor og hentede mig fra politistationen. Jeg fik jordens største skideballe på vej hjem, og et par dage efter måtte jeg igen møde op med min mor på stationen og afgive forklaring om hvad der var foregået den fredag aften.

Dette var min første egentlige kontakt med lovens lange arm, men bestemt ikke den sidste, jeg har skrevet en masse om de gange jeg har været i fængsel og hvorfor, og måske lægger jeg det ud på et senere tidspunkt.

Kære samfund.

Hvem er du som skal dømme mig

Hvad giver dig retten til at tro du er over mig

Har jeg bedt dig om din mening

Tror du din mening rager mig

Danmark er også mit land

Jeg er født her, opvokset her

Du har ikke større ret til at kalde dig for dansker

End jeg, for jeg har de samme rettigheder som dig

Og du skal slet ikke tænke på at kalde mig for nydansker

Eller 2. Generationsindvandrer for den sags skyld

Jeg sgu ikke vandret nogen steder hen

Jeg har været her altid, hele mit liv

Du kalder mig utilpasset

Siger at jeg er en man skal passe på hvis man ser mig

Du ser ikke mig som person, du kender mig ikke

Du ved ikke hvad jeg tænker eller hvad jeg har at sige

Dit syn på mig er blændet, for bare had og fordomme

Jeg burde være ligeglad med din mening

Men det er jeg ikke, du skal forstå mig

Jeg kan og vil ikke leve op til dine fordomme

Jeg er god og jeg vil andre det godt

Men det kan man ikke sige om dig

Hvis du ikke ændrer dit syn på mig

Så vil du miste mig for altid

Og det vil være dit tab og ikke mit

Så tag dig dog sammen

Vil du virkelig gerne ha denne kløft imellem os

Eller vil du ha at vi skal stå sammen

Jeg vil gerne stå ved din side og være en del af dig

Så tag imod mig og lad os kæmpe sammen

Lad os gøre noget for dig

For jeg tror ikke du er tilfreds med dig selv

Lad os rette op på dine fejl og mangler

Og ikke pege fingre ad dig

Ja du har begået nogle fejl

Men det ligemeget nu, for jeg tror på dig

For jeg ved, at du inderst inde er god nok.

Perker version 2.0

Ja så er jeg blevet opdateret, er netop blevet færdig med et kursus, som fuldstændig har ændret mig som person og ændret hele min måde at tænke og leve på.

Jeg er gået fra at være låst fast i kriminelle tankemønstre, til nu hvor jeg ved at jeg aldrig nogensinde kommer til at være den samme igen, jeg er blevet et bedre menneske. Jeg kan se mig selv i øjnene, og er stolt over ham jeg ser i spejlet. Mit liv er fuld af forandring, jeg er tager min egne beslutninger nu og har store forventninger til selv, jeg tør at sætte mål, ikke bare små mål men også store, jeg har al den tid jeg skal bruge, til at opnå mine mål, for jeg er ikke kriminel længere, så jeg skal ikke gå at tænke på at ryge fængsel.   

Mine valg fremover kommer til at præge mit liv, men nu er det bare sådan at jeg ved at jeg har et valg, jeg bestemmer over mit liv, jeg vælger hvem jeg omgås med, jeg vælger hvad jeg skal beskæftige mig med, jeg VÆLGER!

Jeg ved at jeg har lavet en masse kriminalitet i mit liv, og det kan godt være at min straffeattest er 2 sider lang, og jeg har 5 fængselsophold bag mig. Men det er bare ikke mig mere, det var den gamle perker, jeg er et nyt menneske, har lagt fortiden bag mig. Jeg vil noget med mit liv, jeg vil gi´ igen til samfundet, vil være en del af det. De kriminelle idealer er længere noget der tiltaler mig, jeg vil ikke ha en stor Mercedes og kaste med penge og prøve at være noget jeg ikke er, jeg vil ha en uddannelse og et fornuftigt liv, jeg vil fortsætte min udvikling og hele tiden prøve på at være et bedre jeg.

Aldrig mere tørklæde debat.

Hvorfor skal vi altid være vrede på hinanden, påpege hinandens forskelligheder og kritisere hinanden. Hvorfor ser vi ikke på det positive i livet?

Danmark har taget en drejning siden 11. september, fra at være et samfund hvor der var plads til alle, og vi kunne rumme hinandens forskelligheder til nu hvor det er blevet accepteret i samfundet at være negativt indstillet på alt hvad der er fremmed. Jeg syntes ikke det er ok, jeg er født og opvokset i Danmark og ser det som mit hjemland, jeg er dansker og vil accepteres på lige fod med alle andre i Danmark som kalder sig for eller ser sig selv som danske. Jeg vil leve i et Danmark hvor der ikke findes fremmedhad og vi alle er ligeværdige. Men det for jeg ikke lov til, jeg møder næsten dagligt racisme i alle afskygninger, ja jeg har sort hår og brune øjne, men hvad så? Gør det mig mindre værd eller skal jeg så acceptere mig selv for at være en andenrangs borger i det land hvor jeg født?

Hvorfor lader vi Pia Kjærsgård med hendes Adolf Hitler lignene retorik  og andre racistiske meningsdannere præge samfundsdebatten, er danskere virkelige så fremmedfjendske? Nej det er de ikke i hvert fald ikke dem jeg møder og kender. Men hvem er det så der stemmer på DF? Jeg nægter at tro på myten om at det skulle være dem der bor i de små provinsbyer rundt omkring i landet? Vil disse individer som der stemmer DF, ikke gerne leve i et samfund hvor der plads til alle og hvor vi tager os af hinanden? Jeg nægter at tro på at folk som stemmer på DF kan gå helhjertet ind for deres politik, hvis de bare kender en person som er af anden etnisk herkomst.

Så her er mit forslag til alle jer unge såkaldte 2. Generationsindvandrere, lad os få brudt den onde cirkel, vi skal vise alle racister her i landet at det er ok at være efterkommer af indvandrere og det ikke er synonymt med at være kriminel eller terrorist, vi skal vise dem at vi ser Danmark som vores land, vi bliver nød til at tage hånd om vores yngre brødre fortælle dem  at det ikke er ok at gå med kniv eller at være kriminelle, at de skal tro på samfundet, at de skal uddanne sig og gøre det for deres egen skyld og for at gøre deres forældre stolte, vores forældre kom til Danmark for kunne give os bedre vilkår end de selv havde, for at beskytte os mod fattigdom og krig. Så lad vær med at se Integration som en dårlig eller negativ ting, vi er opvokset i dette land og det kommer vores børn højst sandsynligt også til, vi kommer til at blive gamle i dette samfund, og jeg ville personligt blive meget skuffet hvis jeg som bedstefar skulle se mine børnebørn gå igennem de samme problemer som jeg oplever i min hverdag. Vi skal være med til at skabe et bedre samfund, og det kan lade sig gøre, ved at vi tager aktiv del i samfundet og er med til at forbedre forholdet til danskerne, vi skal vise dem som har fordomme imod os, at vi ikke er sådan, vi skal ikke leve op til det skræmmebillede som DF har skabt om os.

Vi er en del af danmark, uanset hvordan man vender og drejer den. Så netop derfor skal vi være med til at præge vores lille land i en positiv retning. Vi skal være med til at aflive fordommene, racismen og fremmedhadet. Ikke mere tørklædedebat og ikke flere knivoverfald, ville det ikke være skønt? Jeg tror på at det kan lade sig gøre......   gør du?

En ny Perker?

Jeg går for tiden på et kursus, hvor vi lærer at lægge kriminaliteten bag os, og leve et "normalt liv". I starten havde jeg den holdning at de kunne holde deres psykopis for dem selv, men nu er det anderledes, jeg er begyndt at forstå mig selv og er faktisk i en forandringsproces. Man kan ikke ændre sig hvis man ikke ved hvem man er, så det har været en svær proces at komme igennem indtil videre, man arbejder meget med ens kriminalitet, og om de ofre der har været, og hvilke følger det har for dem og samfundet. Og så arbejder vi også en del med tankemønstre. Jeg blev hevet ind til samtale af underviserne her den anden dag, og var først vildt nervøs, men det viste sig at de bare ville give mig ros og gøre mig opmærksom på min udvikling. Jeg føler virkelig for første gang i mit liv at jeg er ved gøre noget der er rigtigt. Og efter at jeg er blevet bevidst om min udvikling, har jeg det virkelig som at de bare skal komme med alt de har, endelig har jeg fundet noget som kan hjælpe mig med alle mine frustrationer og tanker. 

Er også gået i gang med at planlægge min fremtid, indtil videre er planen at jeg skal i gang med et nyt kapitel af mit liv, det ser jeg meget frem til. Og jeg håber at det kan hjælpe mig i min udvikling og fastholde mig i den kriminalitetsfri livsstil, som jeg er kommet til at holde af. Udover det skulle jeg gerne blive afklaret med hensyn til uddannelses valg. Er lidt i tvivl om jeg skal tage en IT- uddannelse eller om jeg skal arbejde med unge der er i kriminalitet eller på vej ud i det. Eller hvem ved måske kan jeg finde en måde at kombinere de to.

Til sidst vil jeg bare tilføje at det kører for perkeren for tiden, han er faktisk glad.

Perkersvin.

Perkersvin det var det ord der fik mig til at gå amok, og ikke det at han gav mig fingeren.

Jeg vil her skrive om en hændelse i mit liv som har gjort at jeg er blevet nød til at lære at kontrollere min vrede, og tage hele mit liv op til genovervejelse.

Det var en skøn varm forårsdag, sådan en dag hvor solen virkelig skinnede igennem, en sådan dag hvor vi bare måtte ud og cruise i cabrioleten, men den kunne ikke starte, vi havde været ude at køre i den dagen før og åbenbart var der en eller anden elektronisk dims, der var brændt af i motoren, så afsted røg vi til Audi-forhandleren efter denne her reservedel.

Vi satte os i min bil og kørte afsted, vi var glade og opstemte på grund af vejret, hørte høj musik for nedrullede vinduer hele vejen derud.

Da vi kom derud og skulle til at dreje ind ad sidevejen, hvor forhandleren lå, kom der en cyklist kørende i høj fart ad cykelstien, og åbenbart har han tænkt at jeg ikke havde set ham, for idet han cykler forbi bilen banker han hårdt i kølerhjelmen og giver mig fingeren. Fint nok fred være med det, men det næste han gjorde var ikke ok, idet han cyklede væk vendte han sig om og råbte fucking perkersvin, det skulle han ikke have gjort.

Det fik mit pis i kog, jeg vendte bilen og satte afsted efter ham, jeg så han kørte over rødt lys, og jeg kørte efter ham, jeg var tæt på at køre ind i en lastbil, men kom over lyskrydset og kunne se at han fes afsted på sin cykel, mine venner prøvede at få mig til at standse bilen, men nej jeg skulle have fat i ham. Jeg fik indhentet ham efter en kilometer eller to, jeg prøvede at få ham til at stoppe men det ville han ikke, og pludselig befandt jeg mig bag ham på cykelstien, og stik mod al fornuft kørte jeg ham over, fuck hvad havde jeg gjort. Jeg fortsatte en lyssignal længere frem og satte mine venner af, jeg måtte tilbage og se hvad der var sket med ham. Da jeg kom tilbage til stedet hvor jeg havde påkørt ham, kunne jeg se at han lå på asfalten blødende, og cyklen lå krøllet sammen oppe i et rækværk. Jeg kunne se at folk hjalp ham, og istedet for at køre hen og hjælpe til, kørte jeg fra stedet, mens jeg var på vej væk kunne jeg se ambulancer og politibiler køre mod stedet.

Jeg blev anholdt inden jeg nåede at melde mig selv, og sad i varetægtsfængsel et godt stykke tid, og fik en lang fængselsdom, som jeg havde fortjent, og det gik op for mig at jeg skal lykkelig over at det ikke var gået værre, han kunne have været død.

Den dag i dag arbejder jeg intensivt med mig selv, og deltager i nogle forløb hvor jeg lærer at håndtere min vrede, og lærer at blive et bedre menneske, og ikke være den der psykopatiske 2. generationsindvandrer der tikker af hvergang der er noget han er utilfreds med eller nogen siger noget han ikke lige kan tåle at høre.

Jeg håber ikke folk bliver alt for stødt over denne historie, men det var altså bare noget jeg havde brug for at komme ud med, jeg vil på et tidspunkt skrive om andre ting jeg har gjort, og det er ikke for at ligge disse handlinger bag mig, men for at bearbejde dem, og komme videre og blive et bedre menneske.

Den første dag...

Den første dag i Nørre Snede Statsfængsel.

Jeg ankom sammen med 4 andre som altså også havde fået den samme fine invitation (indkaldelse) som jeg havde fået. Havde talt lidt med dem i rutebilen undervejs fra Vejle banegård, det hele virkede lidt underligt vi havde alle vores tasker med tøj, på slæb så der var nok ikke en eneste af de andre personer i bussen som ikke vidste hvor vi skulle hen, tror nok de oplever det hver eneste uge året rundt. Der var to som var førstegangsafsonere, jeg kunne se på dem at de var meget nervøse, men jeg fik hurtigt talt dem til ro og fortalte at det ikke var meget slemmere end et højskoleophold, altså hvis de holdte sig indenfor reglerne, både de skrevne fra fængslets side og de uskrevne fra de indsattes side.

Næste stop forlystelsesparken, sagde buschaufføren da vores stoppested kom. Fængslet ligger mere eller mindre midt i Jylland, så det havde været cirka en halv times køretur i bussen. Vi steg ud og kiggede os lidt omkring skov alle vegne, eller rettere sagt granskov, det lærte jeg hen ad vejen, men det kommer vi til en anden gang. Vi steg som sagt ud og kiggede os omkring, kunne se en lang asfalteret vej som førte ind i skoven og et skilt hvorpå der stod Statsfængsel. Vi gik op ad den lange vej og kom til det som hedder centralvagten, her blev de noget overrasket over at se at vi alle var mødt op, de er vant til at folk ikke frivilligt møder op. Så de afviste faktisk den ene af os, ved ikke om han måtte tage turen hele vejen hjem igen eller om de fandt plads til ham i et andet fængsel. De resterende af os blev låst inde i en celle med det samme, hvor vi skal vente på at blive “checket ind”en efter en.

Jeg blev selvfølgelig hevet ud som den første, kom ind på en kontor hvor der sad 3-4 fængselsbetjente, og hurtigt næsten i munden på hinanden fik de fortalt at her skulle man altså opføre sig pænt, og overholde reglerne. Jeg kunne se at den ene af dem åbenbart havde fået mig slået op på computeren, så de vidste godt at her havde de at gøre med en, som var fucking ligeglad med deres regler. Ind røg jeg i en anden celle, hvor jeg måtte lave mit første full monthy show i rækken af mange under mit ophold.

De var vidst ikke helt tilfredse med at de ikke fandt noget på mig, så da jeg havde fået klædt mig på igen og kom ud, så jeg at de havde smidt alt mit tøj, barbergrej, dvdfilm og så videre ud på gulvet, det måtte jeg i øvrigt godt pakke sammen igen, dumme svin tænkte jeg og grinte lidt inden i mig selv. Jeg fik udleveret 2 sække, en med linned og en med dyne og hovedpude. Bagefter blev jeg fulgt op på afdelingen af en betjent, hvor han viste mig min celle, og fortalte om de generelle regler med hensyn til hvad tid man blev låst inde og så videre.

Efter han var gået kom de andre indsatte og hilste pænt på mig, de kunne vidst godt se at de alle lige var blevet rykket et trin nedad på rangstigen. Fra jeg var kommet til jeg havde den første joint i munden gik der måske 15-20 minutter måske mindre og mit første indtryk af fængslet var at det var måske ikke så “ringe endda”. Jeg fandt hurtigt sammen med nogle andre rødder og de fortalte mig lidt om hvem der havde siddet der for nylig og hvem der sad der rundt omkring på de andre afdelinger. Vi spiste en fin middag til aftensmad tilberedt af os selv og ellers blev der bare udvekslet røverhistorier og fortalt om hvor man kom fra og hvem man kender.

Da kl blev 21.30 kom der en betjent og sagde nu var det tid til at sove, så vi skulle gå ind på vores celler som så blev låst udefra, således gik den første dag og aften.

Tak for hjælpen.

Jeg vil gerne fortælle om en oplevelse jeg havde her kort før jul.

Mig og en ven var ude og handle ind i Netto, og da vi havde handlet færdigt og er på vej over mod parkeringspladsen, ser jeg en dame komme ud af et andet supermarked, og hun har en hel indkøbsvogn fuld med vodka og vin, sikkert til noget julefrokost eller lign.

Men der sker altså det at lige i det hun skubber vognen ud af forretningen, så vælter denne vogn desværre ud over hende, sikkert på grund af der er noget brostensbelægning. Jeg reagerer ved at smide alt hvad jeg har i hænderne og løber over og hjælper hende op og spørger om hun er ok, om hun har brug for en ambulance og så videre, sikkert på den måde som de fleste mennesker med et nogenlunde godt hjerte ville have gjort. Udover det for jeg samlet hendes flasker og op, og går ind i butikken og henter en medarbejder der kan hjælpe hende med de flasker der gået i stykker, alt imens jeg trøster hende, da hun er i lettere chok og græder. Da der efterhånden er kommet mange mennesker til og der er styr på situationen går jeg tilbage til parkeringspladsen over mod min ven.

Og han fortæller mig så at det første hun, altså damen jeg hjalp, gjorde var at da hun så mig var at tage sin taske og gemme den under frakken.

 Fuck hvor det bare pissede mig af, at her prøver man på at hjælpe en person, og så det første hun gør når hun ser en perker, det er at gemme sin taske som om jeg var løbet over for at stjæle. Fuck hvor jeg ærger mig over at jeg hjalp hende, og hvis hun læser det her skal hun bare vide at hun er langt ude. Fat det alle perkere er ikke tyveknægte eller dårlige mennesker, vi har også føleser og deriblandt også medfølelse.

Det er en pisse ærgelig situation, for her går man og prøver på at blive et bedre menneske og en god samfundsborger, og går hele tiden og siger til sig selv at jeg ser spøgelser med hensyn til racisme og diskrimination. Og så oplever jeg altså det her, fuck det er sørgeligt. Alle mine fordomme blev til virkelighed, men fuck det jeg ved bedre. fordomme er fordomme og vil aldrig være til nogen nytte, når det kommer til  vise næstekærlighed, uanset hudfarve eller religion.

HAD.

Jo ældre jeg bliver, jo mere hader samfundet mig.

For hver dag der går, bliver jeg mere og mere fremmedgjort.

Had mig ligeså tosset i vil, men i skal vide jeg også hader jer igen.

Velkommen Psykose.

Ja så er jeg altså ude igen og denne gang for good. Det har taget utroligt hårdt på mig at sidde inde denne gang. Ved ikke hvorfor men måske er man ved at blive voksen og mere i kontakt med sine følelser. Jeg har altid været iskold og aldrig har jeg ladet mig påvirke af følelser i mit kriminelle liv. Men nu når det er overstået er det svært at vænne sig til, at gå fra at være ligeglad til at faktisk føle noget.

Og føle noget det er netop det jeg gør i øjeblikket, mit sind, min krop, er fyldt med vrede. En vrede jeg slet ikke kan beskrive, den er så intens og overskygger alt i min hverdag. Ved ikke hvem jeg er vred på, er det samfundet? er det fordi VKO fortsætter deres indvandrerfjendtlige regering, er det mig selv? eller er det flere års massivt undertrykkelse af følelser, der pludselig dukker op? eller måske er det bare fængselskuller.

Uanset hvad det er ved jeg at hvis jeg ikke gør noget ved det, så er jeg ihvertfald på vej ind igen. Og det skal jeg ikke.

Jeg var oppe hos krminalforsorgen idag, og snakke en masse og fortælle om hvordan jeg havde det, troede ikke at man kunne påvirke sagsbehandlere deroppe, men det var som om hun godt kunne se den var gal med mig. Så nu skal jeg til samtale hos psykiater og starte i noget kognativ terapi ( anger manegement).

Hun mente at det var meget muligt at jeg har fået en psykose, så det er vel det næste store problem jeg skal takle i mit liv, før jeg kan komme videre med mine store fremtidsplaner om at uddanne mig til pædagog.

Uanset hvad så er det dejligt at være hjemme igen, og jeg vil gerne sige tusind tak for alle de varme kommentarer. Det er så fedt at vide at folk godt kan lide at læse mit shit. 

Og så lig til alle jer fængselsbetjente, pansere, racister og andre dumme svin, hvis ikke kan li min blog. Så hold op med at læse den og specielt hold op med at efterlade dumme kommentarer.

løsladt igen.

Hej alle så er jeg blevet løsladt, dog på prøve... skal nok få skrevet en masse indlæg om fængselsliv og så videre skal bare lige lande først.

Defenitionen af ordet perker.

Perker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

 

Begrebet perker bruges iflg. Dansk Sprognævn ofte ^[1] som et skældsord for en person, der ser ud til at være af mellemøstlig herkomst. Udtrykket kan sidestilles med det nedsættende nigger, der i USA bruges om folk af afrikansk herkomst. Begrebet er ifølge Slangordbogen 1997 muligvis opstået som en sammenblanding af ordene perser og tyrker.

Socialt betonet bibetydning

For nogle mennesker ligger der også en vurdering af en persons sociale adfærd i udtrykket "perker". I denne betydning er det ikke nok, at personen ser ud til at være af mellemøstlig herkomst – vedkommende skal også opføre sig på en måde, der bryder med sociale normer i Danmark. Det kan for eksempel være, at personen opfattes som aggressiv eller provokerende.

Heraf kommer den grovkornede humoristiske vending, at "forskellen på en perker og en indvandrer er, at en indvandrer tilpasser sig de lokale forhold".

Neutral bibetydning

Visse grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk har i dag taget ordet til sig og betegner sig selv som perkere. Her har ordet en mere neutral betydning. Også disse unge vil dog sandsynligvis opfatte ordet som nedsættende, hvis en udenforstående bruger det.

Mit møde med en Panser.

Jeg er nu efterlyst på 7. døgn, og vil fortælle om det mest griner der skete her i weekenden. Jeg havde lovede at hjælpe til med at male i en vens lejlighed. Så jeg stod op søndag morgen kl. lort med ondt i hoved og det hele. Sagde farvel til elskede kæreste, blev hentet af min kammerat og vi kørte over til ham der  skulle have malet sin lejlighed.

Vi ankommer og for hilst på ham der skal have malet og nogle andre som også er kommet for at hjælpe til. Vi går igang med at male og jeg får lynhurtig lig styr på folk og sætter dem i gang med at slibe og diverse ting som jo skal ordnes før man kan begynde at male.

Der er går cirka en time før v begynder at snakke med hinanden, og ligesom spørge til hvem man er og så videre. Normalt er jeg en meget åben person og er ligeglad med alt og alle og fortæller gerne hvem jeg er og hvad jeg går og laver af "narrestreger" men lige den dag var jeg lidt tilbage holden og fortalte da jeg blev spurgt at jeg var maler. Da jeg så spurgte den anden hvad han lavede, kom det store chock.. Han var sgu panser, fucking politibetjent, min fjende No. 1  Neeej tænkte jeg det kunne ikke passe, stod jeg virkelig og udførte et stykke sort arbejde sammen med en panser??  Nå men mig og min ven kiggede på hinanden og fik lig udvekslede nogle smørrede grin. Vi legede bare med og kom ligesom en i en panser´s tankegang. Han var da meget flink af en panser at være, men han var stadig panser og det kunne man mærke på alle måder, hans holdninger angående alt hvad vi fik diskuteret og snakket om, bar præg af at han var blevet indoktrineret og hjernevasket af politiskolen. Det var hele tiden sådan noget med de alle var ens de kriminelle og sådan noget crap. Og det var os mod dem.

Da vi endelig var færdige og havde tilbragt en hel søndag i selskab med en politimand, kørte vi ham hjem da han pænt bad om et lift, men inden vi fik sagt farvel, spurgte jeg ham om et spørgesmål og fik bekræftet at selvom du prøver at være som dem og endda går hele vejen og bliver en panser... Så vil du altid være en perker i deres øjne.

dag 1

I dag er det min første dag jeg skriver og så må vi se hvad det bliver til, jeg har formået at være efterlyst i næsten et helt år, dog med undtagelse af 2 måneders varetægtsfængsel og nu 36 dage uden at være efterlyst..

i morgen bliver jeg efterlyst igen fordi, jeg ikke møder op til afsoning. og så må vi se hvor længe det holder, mens jeg kæmper med mig selv for at finde ud af om jeg skal møde op til afsoning i det mørke jylland, med 2 dages varsel eller om jeg skal få styr på mit shit og lig vente 14 dages tid til at melde mig selv og så tag den hårde tur gennem vestre fængsel og diverse lorte arrrster i danmark. Men ind skal jeg jo og det skal overståes for at jeg kan blive "født på ny" som en ikke-kriminel eller ex-con, ihvertfald er beslutningen taget om at lægge kriminalitetet på hylden, ihvertfald en års tid og så prøve at gå den anden vej, finde mig selv og arbejde hen mod at blive et bedre menneske og en bedre kæreste og en bedre søn.

hvem ved måske er det lige noget for mig at arbejde med unge kriminelle og lærer dem at der er en anden vej end kriminalitet og lære dem at beherske deres gangstarattituder. og fortælle dem at de ikke er glemt af samfundet og at de er en del af dagens og fremtidens danmark.